Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Lærer til 10. klasse - Mellemform i Vordingborg

Trives du i et ungemiljø omkring 10. klasse? Så er det præcis dig vi søger til vores 10. klasses team.

Stillingen er tidsbegrænset fra 1/11-25 eller snarest derefter til 30/6-26 med mulighed for forlængelse.

Vi søger
En lærer der kan byde ind i vores mellemform, gerne med et eller flere af fagene matematik, dansk eller engelsk på linje, så du kan føre eleverne til prøve.

Desuden udbyder vi nogle spændende valgfag, og derfor ser vi frem til at høre mere om, hvad du kan byde ind med?
Du skal være uddannet lærer, være god til relationer, og have lyst til at arbejde med unge mennesker, inden de skal videre på en ordinær ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at du har øje for elevernes ressourcer, at du har et godt humør og masser af gå-på-mod. Du har lyst til at arbejde nysgerrigt, anerkendende og reflekteret, samt tilpasse krav til den enkelte. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til, eller har arbejdet med unge med særlige behov.

Vi er i en proces, hvor vi videreudvikler på et spændende og interessant 10. klasses tilbud. Vi vil bl.a. gerne inddrage de omkringliggende områder omkring skolen og vores skolehave mere i undervisningen.

Vi vil gennem året arbejde med flere forskellige tiltag som er fælles for alle elever, herunder projektuger, som vi ser frem til at du kan bidrage ind i. Vores klasser er delt op i Almen 10, 2-sprog og Mellemform.

Mellemformen er IKKE et visiteret tilbud, men et tilbud med en grundig screening frem mod indskrivning. En screening der kigger på elevens potentialer og muligheder fremadrettet.

Mellemformen vil arbejde frem mod en FP10 som for de resterende elever i 10. klasse, men der vil være en højere grad af opmærksomhed på den enkelte elev.

I 10. klasses teamet er vi ca. 5 lærere, en afdelingsleder og 2 pædagoger ud over dig. Du vil derfor have mulighed for at sparre med dine kollegaer omkring elever og opgaver.  Der er individuelle forberedelsespladser og fælles personalerum.

Lidt om os
Ungdomsskolen og 10. klasse er en organisation med fritidsundervisning, ungdomsklubber og SSP i hele Vordingborg Kommune. Vores STU, Heltidsundervisning, Unge På Toppen og almene 10. klasse er samlet i Vordingborg by med en stor skoleafdeling, og et fedt ungemiljø på vores nye samlede matrikel på Parkvænget 12.

Vi står på et fundament af den mindsetbaserede tilgang til elevernes læring og vægter samarbejde om kerneopgaven gennem co-teaching højt.
Som medarbejder i Ungdomsskolen og 10. klasse kan vi tilbyde dig:
 
  • Skønne elever, som fra hver deres udgangspunkt ønsker at finde vejen frem mod en ungdomsuddannelse både fagligt, personligt og socialt.
  • En gruppe dygtige, engagerede og gode lærer- og pædagogkollegaer, som for den samlede organisation tæller ca. 35 ansatte i skoledelen (7 ansatte i 10. klasse), og ca. 45 ansatte i vores almene ungdomsskole og klubvirksomhed.
  • Selvstyrende teams, hvor både fagligheden, nysgerrigheden og humøret i hverdagen er højt.
  • Stor medindflydelse og medansvar i udviklingen af undervisningen og den pædagogiske tilgang.
  • Fleksibilitet i din hverdag med udgangspunkt i elevgruppens og den enkeltes læringsbehov.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Bonde Andersen på 20123267.
Du kan også lave en aftale og komme forbi og hilse på os.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest samt straffeattest på den person, der tilbydes stillingen. Ungdomsskolen og 10. klasse er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Stillingen er tidsbegrænset fra d. 1/11-2025 til og med d. 30/6-2026.

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag d. 27/10-25, og samtaler afholdes i uge 44.
Vi ser frem til at høre fra dig.


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!