Gå til sidens indhold

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune

Psykologer til undersøgelsesteam i PPR, Vordingborg Kommune

Efter to af vores meget erfarne og kompetente kolleger har søgt nye udfordringer, søger vi nye kolleger til at varetage de opgaver vi løser efter Barnets Lov og Sundhedsloven, så vi igen kan møde efterspørgslen på vores kliniske arbejde.

Vi søger derfor:
 
  • Psykologer til undersøgelsesopgaver, samtaleforløb og lettere behandlingsopgaver, henholdsvis efter Barnets Lov og efter Sundhedsloven, 30- 37 timer efter aftale

Primære arbejdsopgaver bliver samtaler, undersøgelser og vurderinger under Serviceloven:
  • Børnepsykologiske undersøgelser
  • Forældrekompetenceundersøgelser
  • Vurdering af tilknytning ifm. anbringelser
  • Prognosevurderinger
  • Mindre psykologiske vurdering
  • Samtaleforløb efter Servicelovens §11 og § 52

Sekundære arbejdsopgaver vil være:
  • Lettere behandlingstilbud (Stime)
  • Supervisionsforløb med plejefamilier
  • Efter interesse og ønske evt. mindre opgaver i regi af PPR

Vi søger autoriserede psykologer (Cand. Psyk.) som gerne må have:
  • Erfaring i at samarbejde med myndighedssagsbehandler i en Børn og Unge afdeling
  • Erfaring med at lave undersøgelser og vurderinger under Barnets Lov
  • Erfaring med at formidle til relevante samarbejdspartnere
  • Overblik og evne til selvstændig arbejdstilrettelæggelse
  • Lyst til at være en del af samarbejdet i et mindre team
  • Erfaring med observation og testning
  • Lyst til at indgå i en rar og favnende personalegruppe, hvor trivsel vægtes højt og et godt grin er meget værdsat.

Undersøgelsesteamet er organisatorisk og personalemæssigt placeret under PPR i Vordingborg kommune, og vi er alle nære kolleger, der gør god brug af vores forskellige kompetencer til sagssparring, intern supervision, mv. Undersøgelsesarbejdet superviseres også ved eksterne supervisorer.

Du bliver tilknyttet et lille udviklingsorienteret og specialiseret undersøgelsesteam, som har et tæt samarbejde, og undersøgelsesopgaverne løses, når det er relevant i fællesskab af to psykologer. Teamet modtager henvisninger fra myndighedssagsbehandlere i Afdelingen for Børn og Familie. I henvisningen sikres en tydelig opgavebeskrivelse og aftale om undersøgelsesforløb. Ved afslutning aftales med sagsbehandler, hvordan der sikres bedst mulig formidling af undersøgelse eller vurdering til relevante samarbejdspartnere.

Savner du viden om og erfaring med specifikke test og observationsmetoder, kan vi tilbyde dig at din udvikling heri understøttes relevant.
For at løse dine opgaver skal du færdes mellem flere adresser. På grund af dette og kommunens geografiske størrelse er det nødvendigt, at du har kørekort og rådighed over egen bil.

PPR i Vordingborg Kommune er en organisation i konstant udvikling med entusiastiske eksperter, der brænder for deres arbejde med PPR-funktioner, rådgivning og undersøgelser i henhold til Barnets Lov.

I Vordingborg Kommune vægtes inkluderende fællesskaber og tidlig indsats højt. Indsatserne i PPR er målrettet børn, unge og deres familier og har fokus på at understøtte de voksne omkring barnet. Vi arbejder både med faglige indsatser og med udvikling af metoder og kompetencer i fællesskab med forældre, pædagoger og lærere i dagtilbud og skoler.

Forebyggelse prioriteres højt i vores arbejde, og vi har fokus på udvikling af læringsmiljøer og tværfaglig indsats for at kunne hjælpe barnet så tidligt som muligt i dets udvikling.

Vi medvirker også, sammen med andre forvaltninger, i en række særlige indsatser og projekter, hvor der er behov for at inddrage rådgivning og psykologfaglighed.

Vi er en selvstændig enhed under Afdeling for Dagtilbud og Skoler. Opgaverne løses af psykologer, tale-høre-konsulenter, en administrativ medarbejder og et ledelsestem og vi har en dagligdag med højt fagligt engagement og et godt kollegaskab.

Ansøgningsfrist: Den 24. september 2025

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende

Tiltrædelse: Snarest muligt

Løn- og ansættelsesvilkår i.h.t. gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Vi gør opmærksom på, at Vordingborg Kommune indhenter reference, straffe- og børneattest ved ansættelsen.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Yderligere oplysninger kan du få ved at ringe til leder af PPR Casper Milandt Jensen,  mobil 40 35 08 51 eller psykolog Helle Ramskov Dyrmose, mobil 30 56 00 12. For yderligere oplysninger om kommunen se www.vordingborg.dk.


Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!