Gå til sidens indhold

Sorø Kommune

Sorø Kommune

Røde Kors Hjemmet søger centersygeplejerske

Røde Kors Hjemmet i Sorø søger centersygeplejerske

Vil du arbejde med afsæt i visionen: ”Det gode liv”?
Vi tilbyder en spændende stilling på 34 timer pr. uge i dagvagt med weekendfri og helligdagsfri. Vi tilbyder tiltrædelse hurtigst muligt.

Du vil sammen med anden centersygeplejerskekollega være tovholder på de sundheds– og sygeplejefaglige opgaver på Røde Kors Hjemmet.


Som centersygeplejerske vil du blive ansvarlig for vores dokumentationspraksis, herunder undervisning af nuværende og nye personaler i vores dokumentationssystem. Du vil i tæt samarbejde med ledelsen varetage faglig udvikling og fokus på kvaliteten i pleje og behandling, bl.a. ved undervisning og bedside-supervision. Du vil skulle planlægge og udføre undervisning i lovgivning, dokumentation samt sygepleje.

Røde Kors Hjemmet består af 61 plejeboliger, hvoraf 6 boliger er til borgere med demens. Derudover har vi 7 boliger for borgere med særlige behov for socialpædagogisk støtte og omsorg, et aktivt dagcenter samt et modtagekøkken. Vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Sorø Kommune, som vi har et tæt samarbejde med.

Vi arbejder med trivsel, nærvær, respekt, glæde og rummelighed for at skabe det gode liv for vores beboere, pårørende, samarbejdspartnere og hinanden.

Hvis ønsket, kan stillingen være på 37 timer, Dette kan ske via sammensætning med ledige timer på en anden institution eller geografi/sted. Timerne ud over de 34 timer kan også være placeret på andre tidspunkter, end medarbejderen normalt arbejder.

Kerneopgaverne:
  • Udføre helhedsorienterede sygepleje (yde supervision i komplekse forløb)
  • Udvikle sygeplejen og implementere ny viden
  • Tilrettelægge og udføre undervisning til SOSU-personale
  • Faglig inspirator i dagligdagen
  • Sparring med kolleger, tværfagligt og monofagligt
  • Samarbejde med pårørende og med løbende dialog-møder og med forskellige samarbejdspartnere

Vi forventer:
  • En erfaren sygeplejerske som har kender til ældreområdet
  • At du er rutineret i dokumentionssystemet Nexus, gerne superbruger
  • At du deltager aktivt i den komplekse pleje, herunder ved terminale forløb
  • At du er struktureret og arbejder systematisk
  • At du har lyst til at stå for indkøb af sygeplejeartikler i samarbejde med anden sygeplejefaglig kollega
  • At du er fleksibel og engageret
  • At du kan arbejde selvstændigt
  • Kendskab til UTH og demensområdet vil være skønt

Vi tilbyder:
  • Nærværende daglig ledelse, med tæt dialog og gennemsigtighed
  • Kvalitetsarbejde pt. i form af fokusmøder og triagering
  • Et uformelt miljø, baseret på tillid, åbenhed og samarbejde
  • En organisation i udvikling, hvor du har mulighed for at deltage og sætte dit præg
  • En organisation med fokus på at skabe et bredt tværfagligt miljø, med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, husassistenter og køkkenpersonale mv.
  • En organisation, der vægter et godt studiemiljø og elever højt
  • Et engageret hus med mange arrangementer og med stor deltagelse/opbakning fra frivillige og medarbejderne
  • Et aktivt hus med kreative medarbejdere, musik, besøgshunde og samarbejde med dagplejen mv.
  • En åben og rummelig arbejdsplads, der dyrker forskellighed og er bevidst om vores sociale ansvar. Derfor kan man bl.a. møde mennesker i praktik, arbejdsprøvning, fleksjob og seniorjob

Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Janne M. Bremholm-Nielsen på tlf. 5116 5949 eller mail jmbn@soroe.dk.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med faglig organisation.
Privat straffeattest udbedes inden ansættelse. I forbindelse med ansættelse indhenter Sorø Kommune offentlig straffeattest.

Ansøgningsfristen er den 21. september 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 25. september og/eller mandag d. 28. september 2026.

 

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.