Vi søger en vågen nattevagt med en ugentlig arbejdstid på 33 timer, som brænder for at være til stede og nærværende i kontakten med vores borgere om natten, hvor de ofte, når de er vågne, føler sig allermest sårbare og ensomme.
Som nattevagt vil du have en gennemgående tryghedsskabende rolle og dermed være en afgørende omsorgsperson i borgernes hverdagsliv. I tæt samarbejde med din kollega skal du kunne træffe beslutninger omkring komplekse problemstillinger.
Om os
Der bor 30 voksne borgere på Sneppevej i egne lejligheder eller rækkehuse. Hertil kommer en afdeling med syv afklaringspladser, hvoraf fire er forbeholdt unge i alderen 18–30 år.
Borgerne har forskellige komplekse psykiske og somatiske problematikker, herunder misbrugsproblematikker.
Vi arbejder recovery-orienteret og i ligeværdige og respektfulde relationer, hvilket kræver robusthed, rummelighed og empati.
I et tværfagligt samarbejde løser Sneppevejs dygtige medarbejdere de pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver med og omkring vores borgere.
Ud over vores daglige arbejde med borgerne er vi også et uddannelsessted for pædagogstuderende samt social- og sundhedsassistentelever.
Vores kerneopgaveKerneopgaven for arbejdet på Sneppevej er:
”Sammen med borgeren arbejder vi med at udvikle og vedligeholde ressourcer for den enkelte med borgerens livskvalitet og drømme for øje.”Vores værdierVi møder borgeren med troværdighed, engagement, åbenhed og anerkendende dialog.
Vores indsatser tager afsæt i borgerens indefra-perspektiv, håb og drømme, og vi arbejder med udgangspunkt i ligeværdighed og gensidig tillid.
Vi søger dig som nattevagt, der:
- er uddannet SSH, SSA, pædagogisk assistent, pædagog eller har en anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
- har erfaring med nattevagtsarbejde
- evner at arbejde selvstændigt og med en høj grad af ansvar
- har erfaring med og viden om konflikthåndtering
- kan formidle håb, tillid, tolerance, åbenhed og ligeværd
- formår at sætte passende grænser i forskellige kontekster
- kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og være en aktiv medspiller for dine kollegaer
- vil bidrage til samarbejde og fællesskabelse af en anerkendende kultur
TurnusStillingen har arbejdstider fra kl. 22.45–7.15, og vagterne tilrettelægges efter 7/7-princippet. Der er altid to medarbejdere på arbejde om natten, og du vil indgå i et nattevagtsteam bestående af fire medarbejdere.
Din arbejdsuge starter fredag i ulige uge og varer til og med torsdag i lige uge. Såfremt du får stillingen, vil din første arbejdsdag være fredag d. 9. oktober 2026 kl. 22.45-07.15 og du vil således gå hjem på friuge, fredag morgen d. 16. oktober 2026 kl. 07.15.
I løbet af din arbejdsuge vil du have tre dage sammen med én kollega og fire dage sammen med en anden kollega. Du bliver dermed en del af et team, hvor samarbejde og kontinuitet er en naturlig del af hverdagen.
Nysgerrig?Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Leder Theresa Johansen, telefon: 21 27 64 91 eller Teamleder Christina Andersen, telefon: 24 77 43 66
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 17. september 2026 kl. 23:59.
Udvælgelse af kandidater sker fredag den 18. september 2026.
Samtaler afholdes tirsdag den 22. september 2026.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.