Gå til sidens indhold

Sorø Kommune

Sorø Kommune

Vi vokser med opgaven – og mangler derfor en matematiklærer

Vi vokser med opgaven – og mangler derfor en matematiklærermatematiklærere skal på en længere barsel, så vi ønsker at fremrykke lærerskiftet i hans to nuværende 5. klasser, så eleverne kan se frem til samme faglærer resten af deres skolegang.

På Frederiksberg i Sorø ønsker langt størstedelen af bydelens familier, at deres børn går på den lokale skole – og det er vi stolte af. Vi arbejder målrettet med mangfoldige læringsmiljøer i et tæt tværfagligt samarbejde, og nu søger vi en ny lærer, der vil være med til at videreudvikle dette arbejde.
Du vil blive en del af et tæt fagligt samarbejde, hvor vi forsøger at finde den gode balance mellem alt det, der allerede fungerer og samtidig den kommende implementering af både nye fagplaner og teknologiforståelse med respekt for selve faget.
I det aktuelle skema er der også en del idræt og lidt kulturfag. Det vil gøre vores ”liv” nemmere, hvis du kan dække noget af det, men uanset hvad finder vi gode løsninger.
Når vi spørger lærerne, hvorfor man skal søge hos os, går to svar igen: ”Vi har så mange rare, betænksomme og læringsparate elever” og ”det er af største betydning med gode kollegaer, hvor man også kan have en fælles optagethed af sine fag”
Reelt oplever vi at have et rigtig spændende arbejde med et smittende fælles kollegialt engagement.

Vi kender dig jo ikke endnu, men vi forestiller os uanset målgruppe, at du:
  • Er erfaren med mellemtrin og udskoling
  • Forstår værdien af at være medskaber af den gode hverdag
  • Står stærkt i sin faglighed
  • Naturligt skaber sunde og tillidsfulde relationer til elever, forældre og kollegaer
  • Kan være det rolige, tydelige og trygge anker, der både forebygger og griber.
  • Er initiativrig og kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer

Som skole er vi optaget af læring på fundamentet af både mono- og tværfaglighed. Vi ser dagligt, at når vi har mulighed for at dygtiggøre os i vores fagområder, så er vi også langt mere åbne for, hvad vi kan tværfagligt.
Vi insisterer på kontinuerligt at udvikle ”bedre skole for flere”. Ikke kun for elever med særlige forudsætninger, men for alle vores elever.
Vi samler ikke på ”verdensmestre”, men vi håber, at du vil udfordre os på, hvilken forskel du ønsker at gøre i arbejdet med at styrke elever og fællesskaber.

Vi lægger vægt på, at du:
  • trives i samarbejdet med mange fagligheder
  • er fagligt nysgerrig og reflekteret over praksis
  • kan lytte, dele viden og arbejde mentaliserende
  • har blik for både den enkelte elev og fællesskabet
Om skolen
Frederiksberg Skole er en eftertragtet skole med fokus på højt læringsudbytte og trivsel som et fælles ansvar. Vi har engagerede forældre og stærke lokale netværk. Skolen har ca. 740 elever og 70 lærere og pædagoger. Mellemtrinnet er placeret i en nybygget afdeling fra 2017, mens udskolingen indgår i et kommende visionært byggeprojekt. Skolen ligger i naturskønne omgivelser med sø og skov, som aktivt inddrages i vores læringsmiljøer. På skolen er der skabt mulighed for udvikling af både udeområder og flere af vores faglokaler. Senest med støtte fra Villum Fonden der både giver en håndsrækning til udvikling af vores natur/teknologi og faglokalet.

Praktisk
Vi håber, du er blevet interesseret i at høre mere, så ring endelig. Vi har også mulighed for en kop kaffe og rundvisning.
Du er velkommen til at kontakte udskolingsleder Lis Wendel på tlf. 29729575 eller skoleleder Britta Thomsen på tlf. 24 25 72 68.

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 17 september 2026

Samtale: onsdag den 23. september 2026

I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber med afsæt i vores Pædagogiske Pejlemærker, mentalisering og fælles læringssyn.
Sorø Kommune ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold. Kommunens værdier er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.