Botilbud Sneppevej søger lige nu 1-2 medarbejdere til et 6 måneders vikariat med fast timetal på 37 timer ugentligt.
Vi mangler dig, der kan se dig i en af følgende stillinger:
- Et 37-timers vagtrul fordelt på 10 dagvagter, 3 mellemvagter og 11 aftenvagter samt arbejde hver anden weekend i lige uge
- Et 37-timers vagtrul fordelt på 3 mellemvagter og 17 aftenvagter samt arbejde hver anden weekend i ulige uger
Vi tilbyder dig:
- Et arbejde med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Et alsidigt og selvstændigt arbejde med høj grad af personligt ansvar.
- En arbejdsplads med rum for kollegial og ledelsesmæssig sparring.
- Engagerede kollegaer og ledelse, som brænder for samarbejdet med borgerne.
Arbejdstiden er mellem klokken 7-23 fordelt på dag- og aftenvagter samt hver anden weekend. Typisk er vagterne på 7-8 timer.
Om os
Botilbud Sneppevej består af to teams med i alt 30 borgere i alderen fra 21-82 år, som bor i egen bolig efter ABL §105 stk. 2. Vi yder støtte efter SEL §§83 og 85. Hertil kommer en afdeling med 7 afklaringspladser efter SEL §84.
Målgruppen på Botilbud Sneppevej er borgere med komplekse psykosociale – og somatiske udfordringer, herunder misbrugsproblematikker Indsatsen består i en længerevarende recovery- og helhedsorienteret støtte, der muliggør at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Vi arbejder med udgangspunkt i ligeværdighed og gensidig tillid.
I tværfagligt samarbejde løser Sneppevejs 25 dygtige medarbejdere de pædagogiske- og sundhedsfaglige opgaver med og omkring vores borgere.
Udover vores daglige arbejde med borgerne er vi også et uddannelsessted for pædagogstuderende og social- og sundhedsassistentelever.
Kerneopgaven for arbejdet på Sneppevej er;
”Sammen med borgeren arbejder vi med at udvikle og vedligeholde ressourcer for den enkelte med borgerens livskvalitet og drømme for øje”
Vores værdierVi møder borgeren med troværdighed, engagement, åbenhed og anerkendende dialog.
Fælles fagligt fundament Vores fælles faglige fundament tager udgangspunkt i recovery-orienteret rehabilitering med særligt fokus på metoderne FIT, LA2 og NADA. Vi er optaget af borgernes trivsel og arbejder bl.a. med “Trivselsplaner”, “Håb og drømme” og “Mestringsplan” Dette er med til at kvalificere vores samarbejde med borgerne og vores muligheder for at støtte op om den enkeltes recovery-proces.
Vi søger følgende kvalifikationer hos dig:
- er uddannet socialpædagog eller social- og sundhedsassistent
- forholder sig fagligt reflekterende til egen og andres praksis
- besidder gode kommunikations– og samarbejdsevner, som bringes i spil både i mødet med borgere og kollegaer
- har gerne erfaring med arbejde fra døgntilbud og/eller socialpsykiatri
- vil indgå i et tværfagligt team, hvor pædagogiske opgaver, medicinhåndtering og plejeopgaver er en del af hverdagen
Det med småt:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Sorø Kommune stiller krav om, at der ved ansættelse indhentes straffeattest.
Der må forventes skiftende tjeneste og weekend arbejde.
Ansøgningsfrist søndag den 14. juni 2026 kl. 23.59
Udvælgelse af kandidater mandag den 15. juni 2026
Samtaler afholdes torsdag den 18. juni 2026 i tidsrummet 8-16
Tiltrædelse: Snarest muligt eller pr. 1. august 2026
Du bedes tilkendegive i din ansøgning, hvilket af de to rul som du ser dig selv i, samt hvornår du kan tiltræde stillingen.
Du vil ved indkaldelse til samtale blive præsenteret for det rul, som du har søgt i din ansøgning.
Er du blevet nysgerrig?Så tøv ikke med at henvende dig med spørgsmål om stillingen til enten Leder
Theresa Johansen på mobil 21 27 64 91 eller Teamleder Christina Andersen på mobil 24 77 43 66
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.