Gå til sidens indhold

Sorø Kommune

Sorø Kommune

Vågen nattevagt søges til Bofællesskabet Skovglimt

Brænder du for variation og mening i arbejdet?

Skab trivsel for borgere på tværs af centret.
 

Vågen nattevagt søges til Bofællesskabet Skovglimt

Vi søger nu en ny kollega, som har lyst til at være en del af Skovglimt, som nattevagt.
 

Om Skovglimt

Skovglimt er et bofællesskab for voksne borgere i alderen 18 til 92 år, med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Her bor 23 beboere fordelt på tre teams i huset.
Vores fokus er at skabe et trygt, hjemligt og respektfuldt miljø for den enkelte borger – også om natten.
 

Om nattevagtsrollen

Som nattevagt er din primære opgave at være til stede og til rådighed i tidsrummet kl. 23.00–07.00. De fleste borgere sover om natten, og derfor er du også alene på Skovglimt om natten, men det er vigtigt, at du er opmærksom og klar til at hjælpe, hvis behovet opstår. I løbet af natten er der en håndfuld plejeopgaver, hvor borgerne har behov for fysisk hjælp.

Når der er ro i huset, vil du varetage forskellige praktiske opgaver som:
  • Oprydning og klargøring til næste dag
  • Borddækning og forberedelse af morgenmad
  • Administrative opgaver såsom ajourføring af planer og andre dokumenter som anvendes af nattevagten eller vikarer.
  • AD hoc-opgaver såsom varebestilling, vareopfyldning osv.
 

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet SSH, SSA, pædagogisk assistent – eller pædagogmedhjælper som har erfaring som nattevagt
  • Har erfaring med borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser
  • Møder borgerne med ro, omsorg og respekt
  • Er selvstændig og initiativrig – du ser selv, hvad der skal gøres
  • Har gode skriftlige kompetencer og kan dokumentere elektronisk
  • Har lyst til at bidrage til et positivt arbejdsmiljø og samarbejde
  • Kan holde hovedet koldt i uforudsete situationer – og har det fint med at arbejde alene om natten
  • Du er klar på plejeopgaver, eller sundhedsfaglige opgaver som blodsukker måling osv.
 

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job med stor grad af selvstændighed
  • Indflydelse på, hvordan du tilrettelægger dine opgaver i løbet af natten
  • Kollegialt fællesskab, der værdsætter nattevagtens indsats
  • Mulighed for deltagelse i supervision og personalemøder (3–4 gange årligt)
  • Faglig opbakning fra sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere ved behov

Sorø Kommune indgår i et partnerskab sammen med Bolig- og Socialstyrelsen og 4 andre kommuner i Danmark, hvis opgave er at udvikle den recovery-orienterede rehabiliterende tilgang til handicapområdet. Det betyder, at vi har stort fokus på at borgerens stemme bliver tydelig i alle vores indsatser.
I samarbejde med Professionshøjskolen Absalon udvikles et diplommodul målrettet CHP, som udrulles i 2026–2028 for at styrke medarbejdernes fælles faglighed og inddragelse af borgerens perspektiv.

Vi er en del af Center for Handicap og Psykiatri (CHP), hvor vores arbejde tager afsæt i fire fælles hjørneflag:
  1. Alt, hvad vi gør, handler om borgerens trivsel, læring og udvikling.
  2. Vi navigerer inden for de rammer, vi er givet.
  3. Vores fællesfaglige fundament understøtter en sund og bæredygtig forretning.
  4. Vi dokumenterer effekter og skaber data, der kan bruges til læring og udvikling.
 

Ansættelsesvilkår:

  • Stillingen er på 30 - 37 timer om ugen (ønsker du over 30 timer, skal du forvente at de timer er i dag/aftenvagter i huset)
  • Arbejdstid kl. 23.00–07.00 på hverdage og hver anden weekend (ulige uger)
  • Vagtrul: 5 vagter – 2 fridage – 2 vagter – 5 fridage
  • Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst
  • Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. juli 2026
  • Ansættelse forudsætter en tilfredsstillende straffeattest

Har du lyst til at være en vigtig del af Skovglimt og skabe tryghed for skønne borgere om natten? Så glæder vi os til at høre fra dig! Vi skal modtage din ansøgning senest den 20. maj 2026. Vi holder samtaler den 26. maj 2026 mellem kl. 09.00 og 14.00.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte teamleder Hannah Tjørnelund på telefon 20 27 28 79 eller på mail hboyt@soroe.dk

 

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.