For Sorø Kommune, - til deres Center for Arbejdsmarked og Borgerservice, søger SAM Executive Search en dygtig Borgerserviceleder, til at lede 30 dygtige og engagerede medarbejdere.Som leder af Borgerservice har du ansvaret for både den strategiske og driftsmæssige ledelse af borgerservice og bidrager i det tværgående ledelsesmæssige team. Ansvarsområderne i Borgerservice omfatter blandt andet kørselskontor, Call-center, frontbetjening, pas, kørekort, folkeregister, ydelsesafdeling mm.
Du bliver del af en hverdag med mange opgaver og begrænset mulighed for at udskyde, hvorfor der løbende opstår situationer, som kræver prioritering og beslutningsdygtighed. Det kalder på en leder, der kan skabe ro og retning i det, der ellers hurtigt kan blive uoverskueligt - og som kan holde fast i prioriteringerne, også når der er pres på.
Passionen for at gøre en ægte forskel for borgerne i kommunen er stor, og det stiller høje krav til både medarbejdere og ledere, at være del af en kompleks afdeling med høj drift og mange snitflader i en hverdag, hvor der hele tiden er noget i spil. Derfor er det vigtigt at du har ”fingeren på pulsen”, og at du som leder træder tydeligt i karakter med klar kommunikation, retning og støtte til medarbejderne.
Stillingen refererer direkte til Fagcenterchefen.
Brænder du for god borgerservice? Har du fagligheden med dig og forstår at sætte dig ind i de daglige udfordringer ved at viser vejen med en tillidsskabende og inddragende ledelsesstil? Du arbejder muligvis i dag som leder i en anden kommune, og har lyst til og mod på at være en vigtig del af Arbejdsmarked & Borgerservice. Vil du være med til at videreudvikle borgerservice i Sorø Kommune? Så er du måske vores kommende Borgerserviceleder.Sorø Kommune har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.
Læse mere om den spændende kommune på
www.soroe.dk Afdelingen
Borgerservice er placeret i Arbejdsmarked & Borgerservice Centeret på adressen Rådhusvej 8 i Sorø. Arbejdsmarked & Borgerservice Centret udgør i alt 4 afdelinger med ca. 100 medarbejdere, hvor den samlede ledergruppe, udover dig, består af centerchefen og 3 andre ledere.
Jobbet
Du bliver personaleleder for en afdeling med 30 superengagerede og fagligt dygtige medarbejdere fordelt på 4 teams. Du får ansvaret for den faglige udvikling for områderne og opnåelse af de mål, der sættes for indsatsen. Områderne er i løbende udvikling, og vi deltager i projekter for at optimere og udfordre vores praksis.
Vi ønsker en leder, der er visionær og har et fagligt udspring i Borgerservice. En leder der formår at navigere i høj drift med mange snitflader, og tilsikre dels en stabil drift, men også udviklingen af den.
På det overordnede niveau skal du blandt andet understøtte Arbejdsmarkeds- og borgerservicechefen i at sikre fortsat sammenhængskraft i centret, samt generelt på velfærdsområderne. Fagcentret bygger på sammenhængskraft, der bæres af et ønske om en fælles identitet med fokus på dialog, tværfagligt samarbejde, medledelse og resultatskabelse.
Ledelsesorganisationen i Sorø Kommune er kendetegnet ved at have en stærk tværgående dimension. Du indgår i ledelsesteamet i centret, i strategisk forum på velfærdsområdet og i Sorø Kommunes samlede lederforum. Det tværgående samarbejde på alle niveauer er en fælles kompetence, som vi er stolte af, og det er vigtigt, at du bidrager til det fælles ledelsesspor.
Du skal kunne se dig selv som en del af et fællesskab. Vi arbejder i høj grad med fællesskabsledelse, hvor vi lykkes som ledergruppe - ikke hver for sig. Det kræver en leder, der er en holdspiller, bidrager aktivt ind i det fælles ledelsesrum og tror på, at de bedste løsninger bliver til i samspillet med andre.
Kandidaten
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling. Du har en relevant faglig uddannelse og stærke lederegenskaber. Det er en fordel at du har relevant erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation, gerne fra det beskæftigelsespolitiske område.
- Du ved, hvordan man skaber en god arbejdsplads
- Du er en menneskelig leder med stor fokus på medarbejdertrivsel
- Du er en god lederkollega, teamplayer og du trives i et ledelsesrum, der er præget af gensidig tillid, respekt og ærlighed
- Du tænker og handler strategisk og trives med rammerne i en politisk ledet organisation
- Du kan holde momentum på en visionær og inspirerende måde i en travl hverdag
- Du er god til at samarbejde på tværs af organisationen, med øje for kerneopgaven
- Du kan bevare ro og overblik i tilspidsede situationer og ikke mindst hos dine medarbejdere
Du tilbydes
- Dygtige og engagerede medarbejdere og lederkollegaer, der vægter fællesskab, samarbejde og vidensdeling højt
- Et spændende og udfordrende job i et veldrevet arbejdsmarkeds & borgerservicecenter
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et højt ambitionsniveau, hvor der kontinuerligt udvikles på at hjælpe borgerne bedst muligt
- Et godt samarbejde på tværs af teams og centre
- Fleksibel arbejdstid
Hvis du vil høre mere om stillingen så kontakt Headhunter Camilla Holten på telefon 30 95 18 30.
Hos SAM International har vi en løbende dialog med kandidaterne. Sorø Kommune afholder indledende samtaler d. 26/5 og 27/5 og anden samtale d. 16/6 2026.
Vi forventer at ansætte vores nye Borgerserviceleder pr. 1/8 2026.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=2152&departmentId=20146&ProjectId=162930&MediaId=5