Vil du være pædagogisk medhjælper i vores børnehave i Børnehuset Tumlehøjen, hvor bevægelse, glæde og leg spiller en helt central rolle? Så har vi en spændende stilling, hvor du virkelig får mulighed for at udfolde din faglighed med skønne kolleger.
Om vores børnehusBørnehuset Tumlehøjen er normeret til 75 børn, fordelt i en vuggestue med to stuer og en børnehave fordelt på 3 stuer.
Vi ligger ved siden af Holbergskolen med kort afstand til boldbaner, butikstorv, bibliotek, og busstoppested.
I Tumlehøjen arbejder vi med et stærkt pædagogisk fokus på kerneopgaven. Vi er optaget af fællesudvikling og prioriterer, at vi løbende tilpasser vores pædagogisk praksis til gavn for vores børn. I praksis arbejder vi for at skabe velstimulerede sanser, bevægelsesglæde, leg, plads til at være sig selv, tryghed og fællesskab.
Tumlehøjen er et DGI-certificeret børnehus. Vi har de seneste år arbejdet endnu mere fokuseret med at implementere bevægelse i vores pædagogiske praksis.
Processen har været god, og vi er stadig på vej, hvilket betyder, at stillingen indeholderlæring og udvikling i samarbejde med alle medarbejdere i huset.
Vi søger dig med hjertet på rette sted – for os betyder det, at du sætter pris på forskelligheden i medarbejdergruppen, og ikke mindst i vores børnegrupper og deres familier.
Medarbejderne har en viden, hvor de ved at bevægelse spiller en central rolle for børns motoriske, emotionelle og kognitive udvikling, og vi har en særlig opgave i forhold til at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan udforske forskellige former for bevægelse. Vi er meget forskellige, men betragter det som en styrke og bruger det, ved bl.a. samarbejde på tværs i huset.
Selvom vi er stueopdelt, har vi et tæt samarbejde i hele huset og hjælper hinanden. Personalegruppen består af erfarne pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogiske medhjælpere som er omstillingsparate og udviklingsorienterede.
Som pædagogmedhjælper er du medskaber af b.la. arbejdet med den styrkede læreplan og bidrager aktivt til vores evalueringskultur. Vi forventer at du vil være medskabende til at styrke barnets udvikling, læring og dannelse.
Vi forventer at du er:
- Nysgerrig på og har interesse i forskellige former for bevægelse
- At du er mødestabil.
- Du er fleksibel, både ift. arbejdsopgaver og mødetider.
- Er rummelig og anerkendende i din tilgang til børn og familier, og tager aktivt del i forældresamarbejdet.
- Du har en imødekommende personlighed og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du har humor og let til smil
- Er god til at bevare overblikket – også i pressede situationer, hvor der er mange bolde i luften
- Bidrager positivt til høj social kapital i Børnehusets arbejdsmiljø
Vi prioriterer højt og det forventes, at du kan arbejde både i vuggestue, børnehave og vores før-skolegruppe. Vi forventer at du er fleksibel i arbejdstiden, og kan både åbne og lukke, da vi dækker hinanden ind ved sygdom og ferie.
Tumlehøjens åbningstider er: mandag-onsdag: kl. 6.00-17.00, torsdag kl. 6.00-16.45 og fredag: kl. 6.00-16.00
Du skal være indstillet på at orientere dig og arbejde efter Sorø Kommunes pejlermærker- se link:
https://inklusion.soroe.dk/indsatser/de-paedagogiske-pejlemaerkerHar overstående fanget din interesse, er du velkommen til at ringe for yderligere oplysninger til pædagogisk leder Charlotte Kupiec, på 29 45 36 84
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og ny løn.
Ansøgningsfrist den 25/3-26.
Invitationer til samtale vil blive udsendt til valgte kandidater den 26/3-26
Samtaler forventes afholdt den 27/3-26 fra kl. 8.30
Ansættelse snarest eller senest 1/5-26
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.