Da vores dygtige barselsvikar har fået en fast stilling, leder vi efter en ny barselsvikar, der er glad, engageret, serviceminded og har lyst til at prøve kræfter i vores tandpleje.
Vi søger dig, der er uddannet klinikassistent, vil sidde i receptionen, tage telefoner og lave mange af de opgaver, der hører til den administrative del af en Tandpleje. Der vil også være brug for hjælp til stoleassistance indimellem.
Du skal være dygtig til at tale i telefon, være imødekommende og kunne have mange bolde i luften på én gang.
Du vil sidde i receptionen med en kollega og bliver gradvist oplært til at kunne udføre de nødvendige opgaver.
Den kommunale Tandpleje i Sorø er samlet på én stor klinik centralt i Sorø. Vi er 27 medarbejdere og har på klinikken en ORTO-afdeling og en cariesafdeling, der varetager børne-unge tandpleje, specialtandpleje, omsorgstandpleje, socialtandpleje og behandlinger i GA.
Vi er en dynamisk klinik, der altid er i udvikling, fyldt med spændende og afvekslende opgaver.
Vi lægger vægt på en stærk faglighed og et godt socialt miljø.
Du skal søge dette job, hvis du:
- Brænder for at give vores patienter en god oplevelse
- Vil arbejde med børn, unge og voksne
- Vil arbejde i en tandpleje, som prioriterer trivsel og arbejdsglæde
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Overtandlæge Pernille Mærsk på tlf. 22127800
Løn forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst. Sorø Kommune har en politik om, at alle nyansatte skal forevise straffeattest og børneattest.
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 27. februar 2026
Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Vi glæder os til at møde dig.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.(Denne tekst er standard og kan ikke slettes)
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.