Gå til sidens indhold

Sorø Kommune

Sorø Kommune

Matematiklærer til indskolingen på Stenlille Skole - hvor tal, leg og relationer går hånd i hånd (0.-3. klasse)

Er du glad for matematik – og endnu gladere for børn? Trives du med at undervise de yngste elever og skabe trygge rammer, hvor nysgerrighed, leg og læring får lov at fylde?

På Stenlille Skole søger vi en engageret og omsorgsfuld matematiklærer til indskolingen. Vi leder efter en kollega, der kan gøre matematik levende og meningsfuld for børnene – og som har lyst til at være en tydelig, nærværende voksen i deres første skoleår.

Om stillingen

Du skal undervise i matematik i 0.–3. klasse og være med til at lægge et stærkt fundament for elevernes faglige udvikling, læringsglæde og fællesskabsfølelse. Hos os er matematik ikke kun tal på et papir, men også bevægelse, leg, samtale og konkrete erfaringer – både inde og ude.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet lærer med linjefag i matematik, måske matematik vejleder eller har lyst at blive det.
  • Har en solid faglig ballast og kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige forudsætninger
  • Arbejder naturligt med konkrete materialer, lege, undersøgende aktiviteter og udelæring
  • Har blik for både det enkelte barn og fællesskabet i klassen
  • Vægter et tæt og respektfuldt samarbejde med kolleger, pædagoger og forældre
  • Bidrager til at skabe et trygt, anerkendende og inspirerende læringsmiljø, hvor børn føler sig set og hørt
  • Er indstillet på at orientere sig og arbejde efter Sorø kommunes pædagogiske pejlemærker - Se link: Folder_De pædagogiske pejlemærker_end.pdf

Om Stenlille Skole
Stenlille Skole er en skole i bevægelse – og det må du meget gerne være en del af. Vi har omkring 350 nysgerrige og forskellige elever og er omgivet af skøn natur, som vi aktivt inddrager i hverdagen.
Vores fælles værdier bygger på mentalisering, tydelighed og fællesskab. Vi tror på, at stærke relationer er forudsætningen for læring, og vi arbejder målrettet for at skabe en skole, hvor både børn og voksne trives og udvikler sig.

Hos os får du:

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på matematikundervisningen i indskolingen
  • En arbejdsplads med plads til faglighed, kreativitet og pædagogiske idéer
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med faste teams og hjælpsomme kolleger
  • En ledelse, der prioriterer samarbejde, dialog og arbejdsglæde
  • Gode muligheder for at bruge skolens nærområde og natur som en del af undervisningen

Løn og ansættelsesvilkår
Du fastansættes i en fuldtids stilling efter overenskomsten med DLF. Tiltrædelse 1. maj eller efter aftale. Der vil blive indhentet børne og straffeattester som en del af ansættelsesprocessen.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.