Vil du være med til at skabe livskvalitet på Mølleparken? Vi søger lige nu én til en nyoprettet terapeutstilling – kom og vær med til at udvikle helhedspleje for vores beboere.Her får du en central rolle i at styrke beboernes livskvalitet og udvikle træningsindsatsen i samarbejde med dygtige kollegaer. Vi tilbyder
Du bliver en del af et velfungerende plejecenter med høj faglighed, hvor vi arbejder tværfagligt og har fokus på både fysisk og mental trivsel. Her er plads til faglig sparring og udvikling – samt du får stor indflydelse på, hvordan vi styrker indsatsen for beboerne.
Vi har allerede ansat dine to terapeutkollegaer på to andre plejecentre og forventer et godt samarbejde mellem jer tre terapeuter, hvor I kan supplere hinandens kompetencer på tværs af centrene og at I mødes til faglig sparring.
Opgaverne vil blandt andet være:
- ADL vurdering
- Hverdagstræning
- Gennemførelse af genoptræningsplaner
- Udredning for dysfagi
Vores plejecentre har beboere med somatiske-, kognitive udfordringer og mange har en demensdiagnose.
Dagligdagen er præget af mange opgaver omkring borgerne – trods det, er der plads til udvikling af kompetencer og at have fokus på trivslen.
Vi vægter arbejdsmiljø højt – vi møder hinanden med smil og gensidig tillid.
Der er fælles introduktion for alle nye medarbejdere i Sorø Sundhed og Omsorg samt et individuelt introduktionsforløb i afdelingen.
Kollegaerne og lederen hjælper dig godt i gang med dit nye job.
Vi søger dig som:
- Er uddannet ergoterapeut
- Har interesse for vores ældre beboere
- Evt. med fordel har erfaring med eller kendskab til metoder som neuropædagogik, Marte Meo, eller lignende, der understøtter relationer, kommunikation og borgerens ressourcer
- Har kørekort, så du kan samarbejde på tværs af centrene
- Vægter dokumentation højt for at sikre kontinuitet omkring borgeren i hverdagen
- Er ansvarsbevidst og har interesse i egen og kollegaers fælles faglige udvikling
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste på 37 timer/ugentlig
Arbejdet vil primært være i dagvagt i hverdagene, men der kan være behov for at mødes med aftenvagter eller afløsere i weekenderne.
ved ansættelse i Sorø Kommune vil der blive indhentet straffeattest.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV
Samtaler forventes afholdt snarest efter endt ansøgningsfrist.
Tiltrædelse forventes hurtigst muligt.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.