Gå til sidens indhold

Sorø Kommune

Sorø Kommune

Sorø Sundhed og Omsorg – Plejecentrene søger fysio- og ergoterapeuter

Vil du være med til at skabe livskvalitet på Sorø Kommunes plejecentre? Så har vi 3 nye terapeutstillinger – kom og vær med til at udvikle helhedspleje for vores beboere



Vi har en unik mulighed: Sorø Kommune opretter tre nye terapeutstillinger på vores plejecentre.
Her får du en central rolle i at styrke beboernes livskvalitet og udvikle træningsindsatsen i samarbejde med dygtige kolleger.
 

Vi tilbyder


Du bliver en del af velfungerende plejecentre med høj faglighed, hvor vi arbejder tværfagligt og har fokus på både fysisk og mental trivsel. Her er plads til faglig sparring og udvikling – og du får stor indflydelse på, hvordan vi styrker indsatsen for beboerne.

Vi søger tre terapeuter til:
  • En til Mølleparken i Dianalund
  • En til Holbergcentret i Sorø
  • En til De tre små plejecentre – Egecenteret, Slaglille Plejeboliger og Lynge Plejeboliger

Vi forventer et godt samarbejde mellem de tre terapeuter, hvor I kan supplere hinandens kompetencer på tværs af centrene og at I mødes til faglig sparring.

Opgaverne vil blandt andet være:
  • ADL vurdering
  • Hverdagstræning
  • Gennemførelse af genoptræningsplaner
  • Udredning for Dysfagi

Vores plejecentre har beboere med somatiske udfordringer, kognitive udfordringer og mange har en demensdiagnose.

Dagligdagen er præget af mange opgaver omkring borgerne – trods det, er der plads til udvikling af kompetencer og at have fokus på trivslen.

Vi vægter arbejdsmiljø højt – vi møder hinanden med smil og gensidig tillid.

Der er fælles introduktion for alle nye medarbejdere i Sorø Sundhed og Omsorg samt et individuelt introduktionsforløb i afdelingen.

Kollegaerne og lederen hjælper dig godt i gang med dit nye job

 

Vi søger

  • Du er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut
  • Du har interesse for vores ældre beboere
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til metoder som neuropædagogik, Marte Meo, eller lignende, der understøtter relationer, kommunikation og borgerens ressourcer
  • Du har kørekort, så du kan samarbejde på tværs af centrene
  • Du vægter dokumentation højt for at sikre kontinuitet omkring borgeren i hverdagen
  • Du er ansvarsbevidst og har interesse i egen og kollegaers fælles faglige udvikling

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste på 37 timer/ugentlig
Arbejdet vil primært være i dagvagt i hverdagene, men der kan være behov for at mødes med aftenvagter eller afløsere i weekenderne.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV
Samtaler forventes afholdt d. 21. januar og d. 22. januar
Tiltrædelse 1. marts 2026
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse i Sorø Kommune.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.