I Hjortholm har vi små fællesskaber for børnene i de tre villaer, men et stort fagligt fællesskab for de ansatteVi er stolte af…….
- At vi arbejder på en arbejdsplads, med et godt arbejdsmiljø
- At vi har en god pædagogisk kvalitet, og skaber udviklings og deltagelsesmuligheder for børnene hver dag
Om Hjortholm
Vi synes selvfølgelig at Hjortholm er et fantastisk sted at være ansat, og vi vil gerne have at du opdager det, og får lyst til at blive en del af vores fællesskab.
Vores fysiske rammer er tre ældre villaer, omgivet af fantastiske haver/legepladser. Her er masser af kroge og mulighed for fordybelse både ude og inde.
Den ledige stilling er hos de ældste børnehavebørn De har deres egen villa, med en skøn legeplads under trækronerne, ”fodboldbane”, bålplads og meget andet.
Hvad kan Hjortholm tilbyde fagligt?
I Hjortholm har vi små fællesskaber for børnene i de tre villaer, men et stort fagligt fællesskab for de ansatte. Vi er 20 pædagogisk ansatte hvoraf godt halvdelen er uddannede pædagoger.
Stuemøde og personalemøder holdes ca en gang om måneden. Alle møder er velforberedte og med relevant fagligt indhold.
Som alle andre institutioner har vi også børn der i perioder har særlige udfordringer. Vi er oftest gode til at hjælpe børn og familier videre, via det tværfaglige samarbejde, men også ved at ledelsesteamet er tæt på og tilbyder hjælp og sparring, så man ikke som stuens personale føler man står alene med opgaven.
Vi er en del af et forpligtende netværk i Lyngby Taarbæk kommune. Det betyder at vi sammen med andre institutioner, udvikler vores arbejde med bl.a pædagogik, sprog, natur og studerende.
I Lyngby Taarbæk Kommune er vi fælles optagede af at udvikle kvaliteten så alle børn kan trives og udvikle sig i gode børnefællesskaber. Derfor udbydes der løbende kurser og temadage for personalet. Vi har vores egen Kvalitetsguide, som vi anvender som grundlag når vi drøfter pædagogiske emner. Guiden kan findes her:
https://dagtilbud.ltk.dk/media/dxvjltze/kvalitetsguide.pdfKollegialt er vi en personalegruppe hvor pædagoger og medhjælpere er gode til at samarbejde på tværs af stuer og grupper. Vi har et godt vikarkorps, hvor mange af vores vikarer er studerende der tidligere har været medhjælpere i Hjortholm.
Vi lægger vægt på at have en god skemaplanlægning, så ferier og fridage som oftest kan lade sig gøre, og så der altid er fornuftig bemanding på alle grupper.
Vores forventninger til dig:
Vi vil rigtig gerne ansætte dig der er erfaren medhjælper, eller har kendskab til arbejdet med børn f.eks. gennem frivilligt arbejde. For at sikre kontinuitet for børnene, lægger vi vægt på at ansættelse på mindst 1,5-2 år.
Vi forventer at du efter en introduktion kan lede en del af børnegruppen og skabe en tryg og genkendelig struktur for gruppen. Vi forventer at du bidrager til løbende at udvikle kvaliteten, i samspil med dine kolleger.
Stillingen er på 37 timer, men vi har forståelse for at du kan have andre ønsker til timetal.
Flere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, kan du ringe til leder Tina Jurin Petersen på telefon 20 54 51 59 eller mail
tinjp@ltk.dk.
Frist
Vi glæder os til at læse din ansøgning. Du skal sende den via linket senest torsdag den 29.oktober 2026 klokken 10.00.
Ansøgning sendt til vores mailadresse kan vi desværre ikke behandle.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.