Har du blik for struktur og forstår du at skabe inkluderende læringsfællesskaber for børn? Har du lyst til at være med til at arbejde i en mellemform, hvor du skal tænke i sanselige og kreative løsninger, og hvor du er med til at videreudvikle en etableret klasserække?På Trongårdsskolen er vi optaget af, hvordan vi kan udvikle en skole med deltagelsesmuligheder for alle børn uanset behov. Derfor har vi etableret en klasserække, b-sporet, hvor vi arbejder med undervisning inspireret af NEST-principperne og med co-teaching som fundament.
Vi søger en co-teacher til 1. klasse, hvor de pædagogiske rammer, strukturer og rutiner allerede er på plads. Du bliver en del af et stærkt team, som sammen arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder, læring og trivsel for alle børn.
Om stillingenSom co-teacher indgår du i et tæt samarbejde med klassens lærere og øvrige fagprofessionelle omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Din rolle er at understøtte både det enkelte barn og klassens fællesskab gennem tydelige strukturer, stærke relationer og inkluderende pædagogiske greb.
Du skal have lyst til at arbejde i et læringsmiljø, hvor der tænkes kreativt, sanseligt og fleksibelt, og hvor vi sammen finder løsninger, der understøtter børnenes deltagelse i undervisningen og fællesskabet.
Vi søger dig, der- Er uddannet lærer eller pædagog
- Har erfaring med eller interesse for inkluderende læringsmiljøer
- Kan skabe ro, struktur og forudsigelighed for børn
- Er stærk i relationsarbejdet og møder børn med anerkendelse og tydelighed.
- Kan samarbejde tæt og konstruktivt med lærere, pædagoger og forældre.
- Har blik for det enkelte barns ressourcer og muligheder.
- Har lyst til at indgå i et forpligtende co-teaching-samarbejde.
Vi tilbyder- En spændende stilling i en veletableret klasse, hvor rutiner og strukturer allerede fungerer godt.
- Et tæt og professionelt teamsamarbejde med fælles ansvar for elevernes trivsel og læring.
- Mulighed for at arbejde med NEST-inspirerede principper og udvikling af inkluderende læringsmiljøer.
- Dygtige og engagerede kolleger, som vægter samarbejde, refleksion og faglig sparring.
- En skole med høje ambitioner for alle børns deltagelse, læring og trivsel.
På Trongårdsskolen tror vi på, at alle børn har ret til at være en del af meningsfulde fællesskaber. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe læringsmiljøer, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor alle børn får mulighed for at lykkes.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Trongårdsskolen ligger i grønne omgivelser tæt ved Dyrehaven og offentlige transportmidler.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter
Deadline for ansøgning er 15. september 2026
Der holdes ansættelsessamtaler i uge 39
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på skolens hjemmeside:
www.trongaardsskolen.dk eller direkte kontakt til
AfdelingslederAnne Bay Nilsson
Mobil: 29 11 38 21
SkolelederMette Schmidt Olsen
Mobil: 29 11 60 91
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.