Vil du være pædagogmedhjælper i Virums hyggeligste vuggestue, hvor rummelighed, nærvær og ture ud af huset prioriteres?Trivsel, udvikling og fællesskab i fokus
Drømmer du om at gøre en forskel for de yngste børn i deres hverdag? Hos Vuggestuen Villa Furesø søger vi en engageret pædagogmedhjælper, der har lyst til at være en vigtig del af børnenes liv og bidrage til et trygt, udviklende og omsorgsfuldt miljø.
Vi arbejder aktivt med Lyngby-Taarbæk Kommunes tilgang, om at skabe et dagtilbud, der kan mere for flere børn, og vi søger en kollega, der har lyst til at være med til at styrke børnenes trivsel, udvikling og fællesskaber.
Om dig
Vi forestiller os, at du møder børn, forældre og kollegaer med smil, nærvær og omsorg. Du er nysgerrig på børns udvikling og trives med at være aktivt deltagende i børnenes leg og hverdag.
Det er ikke afgørende, om du har erfaring fra dagtilbud eller ej, men vi byder det hjerteligt velkommen. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med små børn, er ansvarsbevidst og bidrager positivt til fællesskabet.
Din hverdag og dine opgaver
Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af børnenes hverdag. Du hjælper med at skabe trygge rammer, deltager aktivt i leg, aktiviteter og ture ud af huset samt understøtter børnenes sociale, motoriske og sproglige udvikling i samarbejde med det pædagogiske personale.
Du vil blandt andet:
- Deltage aktivt i børnenes leg og læring.
- Bidrage til en tryg og omsorgsfuld hverdag.
- Støtte børnene i deres relationer og fællesskaber.
- Hjælpe med praktiske opgaver i huset.
- Indgå i et tæt samarbejde med kollegaer og forældre.
Vi lægger vægt på, at alle børn mødes med anerkendelse, nærvær og respekt, og at de oplever voksne, som er engagerede og følelsesmæssigt afstemte.
Et team, der vil hinanden
Du bliver en del af en overskuelig og varm vuggestue med 36 børn, hvor samarbejde, humor og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.
Hos Villa Furesø tror vi på, at trivsel blandt medarbejderne er en forudsætning for børnenes trivsel. Derfor prioriterer vi et godt arbejdsmiljø med plads til sparring, udvikling og fællesskab.
Arbejdstid
Stillingen er på 35-37 timer ugentligt med vagter i tidsrummet kl. 7.00-17.00 mandag til torsdag og kl. 7.00-16.00 fredag.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Spørgsmål og ansøgning
Hvis du vil vide mere om jobbet eller gerne vil besøge os inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte Rikke Oksüz på mail
rikok@ltk.dk eller telefon 23 62 32 57.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 24. juni 2026. Vi afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at tage opslaget ned, hvis vi finder den rette kandidat.
Ansættelsesdato
1. august 2026 eller snarest derefter– men vi venter gerne på den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Lyngby-Taarbæk Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab med fokus på trivsel, udvikling, mangfoldighed og høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi tror på, at forskellighed er en styrke, og vi værdsætter de særlige erfaringer, kompetencer og perspektiver, som hver enkelt medarbejder bidrager med.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.