Sorgenfriskolen en specialskole med en mangeårig og solid erfaring i at skabe læringsmiljøer, hvor børn med særlige forudsætninger får mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt.Vores elevgrupper har behov for en høj grad af pædagogisk specialisering, tydelig ledelse og tæt tværfagligt samarbejde, hvorfor vi søger engagerede, ambitiøse og fagligt stærke pædagogiske medarbejdere.C-sporet
Afdelingen rummer børn med forskellige diagnoser – primært inden for ADHD og autismespektret, som har behov for tilpassede læringsmål, konkrete metoder og et differentieret pædagogisk og didaktisk afsæt. De har brug for tydelig struktur, forudsigelighed og medarbejdere, der kan hjælpe med at navigere i en kompleks hverdag.
Fritidstilbuddet er organiseret i 3 afdelinger, hvor alle pædagoger også har timer.
Børnehaveklassen kan rumme 8-10 børn, men er fra august 5 elever og vil have et team på 3 medarbejdere: en børnehaveklasseleder og 2 pædagoger, som dækker skoledagen 8.00-13.00. Pædagogerne vil have enkelte timer i fritidsdelen.
SFO
I SFO’en arbejder vi tæt sammen med skoledelen om at skabe en helhedsorienteret dag, hvor trivsel, struktur og relationer er i centrum.
Hverdagen i SFO’en er præget af
- Tydelig struktur og genkendelighed, som skaber tryghed for børnene
- Små grupper og høj voksenkontakt
- Fokus på sociale kompetencer, kommunikation og selvstændighed
- Aktiviteter, der understøtter både leg, læring og motorisk udvikling
- Tæt samarbejde med lærere, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
Vi arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor vi møder hvert barn der, hvor de er, og støtter det i at udvikle sig i eget tempo.
Vi søger pædagoger som
- Er uddannet, gerne social- og specialpædagog, og med erfaring fra specialområdet.
- Trives i et stærkt fagligt og udviklingsorienteret specialpædagogisk tilbud, hvor rollen som skole- og klub pædagog, er et vigtigt bindeled for børnene, lærer kollegaerne, ledelsen og forældrene.
- Har kendskab til og erfaring med børn med vidtgående profiler, som autisme, ADHD, kravafvisning, sociale udfordringer.
- Har en tydelig, rolig, anerkendende og struktureret tilgang i kommunikationen med børnene.
- Er motiveret for at indgå i et forpligtende samarbejde med forskellige faggrupper, især som støtte i skoletiden, som en medspiller i et team, med ideer med et pædagogisk perspektiv og inspiration til struktur og læringsforløb.
- Trives med at arbejde i selvkørende teams, tage ansvar og arbejde tillidsbaseret.
- Finder det spændende, naturligt og nødvendigt, at have et godt og udvidet samarbejde med forældre.
- Er moden, selvbevidst og ansvarsbevidst om egen rolle og funktion.
Vi tilbyder
En ambitiøs og fagligt stærk specialskole med engagerede kollegaer, som arbejder på tværs af faggrupper, og rundt om barnet.
- En tillidsbaseret ledelse, hvor alle medarbejdere inddrages relevant og har lige stor værdi for arbejdspladsen, og anerkendes.
- En arbejdsplads, hvor vi alle er optaget af at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø, og selvom vi er afdelingsopdelt, arbejder vi sammen om alle børnene.
- Mulighed for at gøre en stor forskel i hverdagen for børn med særlige behov, og skabe en solid grundsten der handler om selvværd, og -bevidsthed, tillid og trivsel.
- En hverdag præget af meningsfulde udfordringer, høj faglighed og humor.
Skolen har mentorordning og nyansatte reduceres med en time i første år. Nyuddannede reduceres yderlige en time i første år. Nyuddannede har en time reduktion i andet år. Der er et kommunalt introforløb med fire skemalagte dage i det første ansættelsesår.
Skolen har pt. 130 elever, 17 klasser og tre fritidsafdelinger. Vi er ca.90 fastansatte medarbejdere. Skolens ledelse består af Skoleleder, Viceskoleleder, Afdelingsleder og SFO/Klub koordinatorer.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler med relevante kandidater.
Yderligere oplysninger
Ansøgere til stillingerne er velkomne til at kontakte viceskoleleder Mads Nygaard på telefon 21 28 80 87 eller skoleleder Ove Døj på telefon 21 52 23 66.
Ansøgningsfrist
24. juni 2026.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.