Stillingen ønskes besat senest pr. 1. december. Stillingen er på 35-37 timer om ugen.Børnehuset Emil Pipers Vej er et fantastisk børnehus normeret til 115 børn i alderen 0-6 år. Vi har 43 vuggestuebørn fordelt i to afdelinger, Børnely og Ulrikke, med hver to grupper. I begge afdelinger er der ligeledes 3 børnehavegrupper med 72 børn.
I Børnehuset Emil Pipers Vej ønsker vi, at børnene udvikler sig individuelt og sammen. Vi fokuserer på nærhed og relationer. Vores overordnede mål er at give børnene tryghed, og mulighed for en hverdag der stimulerer deres naturlige nysgerrighed, lyst til at udforske omgivelserne og udvikle nye kompetencer. Vi arbejder ud fra den styrkede læreplans målbeskrivelser, med afsæt i Lyngby-Taarbæks Kvalitetsguide.
Lidt om dig og os
Vi ønsker en kollega der kan tage ansvar for både det enkelte barns og gruppens trivsel, læring og kompetenceudvikling, med udgangspunkt i nærmeste udviklingszone. Vi er optagede af at reflektere over egen praksis - og kontinuerlig udvikling af vores læringsmiljøer. Vi arbejder ligeledes med vores traditioner.
Vi ønsker en kollega med stærk relationskompetence, og lyst til at gøre en forskel for de yngste børn og deres forældre.
Vuggestueafdelingen i Ulrikke består af to grupper der arbejder tæt sammen. Vores samarbejdskultur bærer præg af stor hjælpsomhed, både imellem vuggestuegrupperne og på tværs i huset.
Medarbejdertrivsel og onboarding er et vigtigt fokus for os. Vi er en blandet personalegruppen, unge, gamle, erfarne, nye, mænd og kvinder og som er engageret og vægter faglighed, et godt grin og det gode samarbejde højt.
Børnehuset Emil Pipers Vej er delt på to matrikler med en lukket vej i mellem. Vi er to huse der går samme vej og har fælles mål, men hvor forskelligheden og mulighedsrummene er i fokus. Vi ligger placeret 7 min. gang fra Lyngby Station og bruger de mange skønne grønne områder i vores nærområde både på cykel og til fods.
Yderligere oplysninger
Du kan kontakte leder Tine Grønbæk på
tineg@ltk.dl eller telefon 21 72 83 48 og afdelingsleder Jannie Jensen på
jaje@ltk.dk eller telefon 23 63 98 59, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker en rundvisning. Du kan også finde yderligere information om Emil Pipers Vej på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist
26. oktober 2025.
Samtalerne afholdes løbende.
Der indhentes straffe- og børneattester og referencer fra tidligere arbejdsgivere før en eventuel ansættelse.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.