Gå til sidens indhold
Billedet viser Lyngby-Taarbæk Kommune i en given situation. Klik for at gå til Lyngby-Taarbæk Kommune forside.

Opnormering i Børn og Familie Rådgivning Specialteamet Børne- og Familieafdelingen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Børn og Familie Rådgivning hører under Børne- og Familieafdelingen i Center for Social Indsats, Lyngby-Taarbæk Kommune.

Efter en turbulent tid skal vi i gang med en større genopretning og stabilisering af vores børne- og familieområde og søger et antal rådgivere, som har mod på at være med til at skabe et robust område med høje faglige ambitioner og god trivsel. Vi har fokus på forebyggelse, tæt opfølgning og dialog med barnet og dets netværk. For at det kan lade sig gøre øger vi vores normering, så hver rådgiver fremadrettet kun har 20 sager.

Specialteamets målgruppe er børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Specialteamet varetager myndighedssagsbehandling indenfor rammerne af Barnets Lov, herunder handicapkompenserende ydelser, udarbejdelse af afdækning, børnefaglige undersøgelser og barnets/den unges plan, iværksættelse af og opfølgning på anbringelser samt råd og vejledning, både over for børn og deres familier og over for almenområdet. Børn og Familie Rådgivning er organiseret i en distriktsmodel, hvor rådgiverne sidder en dag om ugen på skolerne for at skabe let og direkte kontakt til almenområdet. På grund af genopretningen sidder rådgiverne i øjeblikket ikke fysisk på skolerne, men det vil de gøre igen når vi er medarbejdere nok til alle opgaverne.

Børn og Familie Rådgivning har også et andet team, Team Psykosocial, hvis målgruppe er børn og unge med psykiske og sociale problemstillinger. Der er desuden en Indgang, som tager sig af nye og akutte henvendelser. Begge disse team opnormeres også.

Hele Børne- og Familieafdelingen, som har ansvar for myndighedsområdet for børn op til 14 år og deres familier, for Familiecenteret, for kvindekrisecenteret Kvindehuset, for sundhedsplejen og for tandplejen, har eksisteret i 4 år. Vi arbejder målrettet for at skabe godt samarbejde mellem myndighed og udfører og for at skabe helhedsorienterede, netværksbaserede løsninger med udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte familie.

Vi søger et antal nye kollegaer, der brænder for at være med til at udvikle myndighedsområdet inden for det specialiserede socialområde for børn op til 14 år og deres familier.

Vi arbejder i fagsystemet DUBU, og metodisk tager vi afsæt i Signs of Safety.

Vi tilbyder:
  • Ansættelse i et team med fagligt høje ambitioner
  • En funktion hvor du får lov til at bringe flere facetter fra din uddannelse og faglighed i spil
  • Engagerede kollegaer fra både myndigheds- og udfører området, der i tæt samarbejde med dig og sammen med børn og familier skal finde de bedste løsninger, der imødekommer barnets behov
  • Flekstid og ekstern supervision

Vi forventer at du:
  • Er uddannet socialrådgiver eller -formidler – gerne med efteruddannelse og/eller erfaring med pædagogiske indsatser og mod på at bringe dette i spil
  • Har en interesse for handicapområdet og brænder for at gøre en forskel for familier med børn, med en funktionsnedsættelse op til 14 år, der har brug for en handicapkompenserende- og/eller social indsats
  • Formår at få målgruppen i tale og tage udgangspunkt i barnet og familiens behov
  • Er ansvarlig og selvstændig, men samtidig evner og kan se fordelene ved at arbejde tværfagligt
  • Har styr på lovgivning og etik
  • Er dygtig til skriftlig fremstilling og systematisk sagsarbejde

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler:
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt. Der afholdes samtaler og ansættes løbende.

Stillingsopslaget løber frem til 15.09.2025 kl. 24.00.

I Center for Social Indsats har vi erfaring for, at mangfoldighed er en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnicitet til at søge. Yderligere er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest /børneattest. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Du kan få oplysninger om stillingerne ved at kontakte:
Daglig leder Kinda Dalal. Mail: kindd@ltk.dk Tel: 20 20 74 29

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.