Hjemmeplejen Lyngby Midt søger social og sundhedshjælper til at deltage i udviklingen og implementeringen af helhedsplejen og Faste teams i hjemmeplejen.Vi søger dig, som har lyst til at deltage i udviklingen og implementeringen af faste teams og helhedsplejeforløb i hjemmeplejen. Det betyder, at du bidrager aktivt med at udtænke de gode ideer, at afprøve indsatserne og ser det som en spændende udfordring at være med til at evaluere og tænke nyt, hvis indsatserne ikke har den ønskede effekt.
Stillingerne er dagvagter med en arbejdstid på 32-37 timer/ugentligt og med weekend vagt hver 3. weekend.
Hvem er vi:
Lyngby Taarbæk kommune har omlagt hjemmeplejen, hvilket betyder, at dag - og aftenvagter arbejder i teams sammen. Størrelsen på de faste teams er blevet mindre og det giver mulighed for tæt sparring mellem social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerskerne og leder.
Lyngby Midt hjemmepleje består af 2 teams. Her er der plads til den enkelte og tæt sparring på de faglige opgaver og udfordringer. Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende og med fokus på sammenhængende borgerforløb. Fra 1. juli opstarter vi de nye borgerforløb som er helhedsplejeforløb. For dig som medarbejder betyder det, at du sammen med de øvrige medarbejdere i teamet deltager i opstartsmøder med borgerne, så borgerne er med til at planlægge den behandling og pleje, som borgerne har brug for. Her får du en central rolle i det tværfaglige samarbejde, hvor din faglighed og dine idéer er med til at forme den samlede indsats omkring borgeren.
Om stillingen:
Vi tilbyder samarbejde med positive, engagerede og dygtige kollegaer, og en arbejdsplads med fokus på trivsel for både borgere og medarbejdere.
Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling og udfordrende opgaver, hvor to dage sjældent er ens.
God introduktion og deltagelse i temadage og kursus
Dine vigtigste opgaver er, at:
- Have borgeren i centrum og skabe trygge rammer for plejen af borgeren
- Du arbejder ud fra borgerens ressourcer med en rehabiliterende tilgang og støtter borgeren i at leve et aktivt liv
- Du kan tilrettelægge, udføre og evaluere helhedspleje og pleje af bedste kvalitet i samarbejde med andre faggrupper.
- Du går forrest med god praksis for dokumentation.
- Du kan samarbejde med mange forskellige kollegaer både til planlagte opgaver og opgaver af akut karakter.
- Være aktivt medskabende i forhold til trivsel og arbejdsmiljø i teamet
Er du interesseret og ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanette Forner på mobil 21496770. Det kan også være du gerne vil møde os og se vores hjemmepleje, så er du også velkommen til at kontakte Nanette Forner for en aftale.
Ansøgningsfrist: 20. juli 2025. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 30.
Stillingerne ønskes besat senest pr 1.9. 2025
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.