Gå til sidens indhold
Billedet viser Lyngby-Taarbæk Kommune i en given situation. Klik for at gå til Lyngby-Taarbæk Kommune forside.

Afløsere søges til Plejecenter Bredebo

Har du hjertet på rette sted, og har du lyst til at yde pleje og omsorg for vores ældre beboere?

Er du ufaglært, social og sundhedshjælper, -assistent eller sygeplejerske med hjertet på rette sted så mangler vi afløsere til dag-, aften- og nattevagter.

På Plejecenter Bredebo er vi i gang med at planlægge sommerens aktiviteter sammen med beboerne. Vi har derfor brug for medarbejdere, der vil arbejde som timelønnede både i hverdage og weekenderne.

Vi ønsker, du har:

Erfaring eller ønsker at få erfaring med at arbejde med pleje opgaver og aktiviteter sammen med ældre beboere.
Vi ser gerne, at du er et positivt menneske, som har det godt med at arbejde i en omskiftelig dagligdag.

Lidt om os:

I fællesskab lykkedes vi, når vores beboere oplever livskvalitet, hjemlighed og en meningsfuld hverdag, og vi forventer, at alle vores medarbejdere ser dette som deres vigtigste opgave.
Plejecenter Bredebo er et nyt og moderne plejecenter med 96 boliger fordelt på 4 afdelinger. Vi arbejder med personcentreret omsorg, rehabilitering og brugerinvolvering i det daglige arbejde.

Plejecenter Bredebo ligger i det skønne Brede, lige ved Brede Torv, og der går bus lige til døren.

For yderligere information om Plejecenter Bredebo, tag et kig på vores hjemmeside www.bredebo.ltk.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og efter principper om lokal løndannelse efter aftale med FOA.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Marianne Halkjær tlf. 20 13 54 72.

Vi ansætter løbende og aftaler ved ansættelsen, hvornår du kan starte.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.