Social- og sundhedshjælper til nattevagt på plejecenter
Bliv en del af vores dygtige team på Plejecenter Solgården hvor du vil blive tilknyttet 1 hus med faste beboere.
Vores ledige stilling er på 28 timer i fast 7/7 ordning i lige uger.
Plejecenter Solgården ligger smukt omringet af marker og med kig til furesøen. Solgården består af 4 huse med i alt 104 beboere. I F-huset hvor vi mangler en ny kollega, har vi 30 boliger, hvoraf de 6 er ægtepar boliger fordelt på 3 etager.
For at få en oplevelse af sammenhæng med kollegaer og beboere - er man opdelt i "søster huse", så det altid er samme kollega og beboere man på tværs af Solgården hjælper.
Men da fællesskab er noget vi vægter højt, er der selvfølgelig mulighed for at gå på tværs i husene for sparring, kollegaskab og hygge.
Du vil arbejde tæt sammen og sparre med kommunens udekørende sygeplejersker, så i på bedstevis kan forebygge og sundhedsfremme.
Vi benytter Triage i vores dagligdag ved observationer og dokumentation, Og arbejder med personcentreret omsorg ud fra Tom Kitwood og blomsten og vil gerne lykkedes med give vores beboere følelsen af hjemlighed.
Du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Pernille Dalsgaard, hvis du vil høre mere og få en uforpligtende snak på telefon 29 22 03 82.
Samtaler vil afholdes løbende.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.