Gå til sidens indhold
Billedet viser Lyngby-Taarbæk Kommune i en given situation. Klik for at gå til Lyngby-Taarbæk Kommune forside.

Børnehaveklasseleder til Hummeltofteskolen

Vi er en meget velfungerende skole, der er ambitiøse omkring elevernes faglighed og trivsel. Skolen ligger i grønne omgivelser, som vi udnytter i rigt mål i dagligdagen.

Vi søger en børnehaveklasseleder pr. 1. august 2025 til en af vores kommende fire børnehaveklasser.

Vi kan tilbyde dig

  • glade og nysgerrige børn
  • et godt forældresamarbejde
  • et stærkt fagligt og udviklingsorienteret læringsmiljø
  • et funktionelt teamsamarbejde
  • et understøttende og godt arbejdsmiljø
  • en god lokalaftale, der sikrer tid til forberedelse

Du

  • er uddannet pædagog
  • sætter en ære i at give de mindste elever den allerbedste start på skolelivet på en anerkendende og tryg måde
  • arbejder med at få vores børnehaveklassebørn til at lære og mærke, at de er en del af fællesskabet, hvor de møder empati og anerkendelse
  • har fokus på, at børnene skal lære at tage ansvar og opleve læringsrum både inden- og udendørs

Skolen er opdelt i to afdelinger, en afdeling fra 0.-6. klasse og en afdeling fra 7.-9. klasse. Skolen arbejder teambaseret og med fleksible skemaer.

Hummeltofteskolen er en tre- og firesporet skole med SFO og Klub. Vi er ca. 830 elever og 75 lærere og 30 pædagoger. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med engagerede, humoristiske og omsorgsfulde kollegaer, en afslappet tone og et velfungerende samarbejde med skolens ledelses- og kontorteam. Du kan læse meget mere om os på Hummeltofteskolens hjemmeside.

Kan du se dig selv som en del af vores skole, så skynd dig at sende din ansøgning. Når du søger, er det vigtigt, at du vedlægger CV med tydelig angivelse af dine kompetencer samt eksamenspapirer, eventuel supplerende kurser - og henvisning til referencer.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. august 2025.

Vi gør opmærksom på, at vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Har du spørgsmål,

kan du ringe til skolen på telefon 45 28 42 00 og tale med skoleleder Dorte Wilms eller SFO- og klubleder Henrik Hjorhøy.
 

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.