Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Ungdomsskolen søger lærer til 10. klasse

Ungdomsskolens 10. klasse søger en begejstret lærer, der brænder for matematikfaget og for unge, som er på vej videre i uddannelseslivet.

Du skal være dygtig til faget matematik og være optaget af synlig læring, da du både skal kunne undervise normalbegavede unge og unge med indlæringsvanskeligheder. Du skal være dygtig til at danne professionelle relationer til de unge.
Hvis du får lys i øjnene over at være dén gennemgående lærer i vores 10. specialklasse for unge med indlæringsvanskeligheder og samtidig kan sparre og indgå i samarbejde med andre super dygtige og dedikerede undervisere, så er du den helt rigtige til jobbet.
Vi er en arbejdsplads, hvor vi har et højt fokus på trivsel og arbejdsglæde, og vi er meget bevidste om, at vi er her for de unge. Vi har karrierelæring som overskrift for de unges læring frem mod et uddannelsesvalg.  Vi går langt for den unge, og vi gør det sammen.
Vi har fokus på fællesskab, sammenhænge og forandring, både når det gælder udvikling af vores skole og team-samarbejdet. Derfor kan du også være med til at sætte dit fingeraftryk på udviklingen af Ungdomsskolens 10. klasse.

Hvis du søger jobbet, så forventer vi:
  • At du kan undervise og afholde eksamen i matematik på 9. og 10. klassetrin
  • At du ser muligheder hos de unge
  • At du ønsker at samarbejde både internt og eksternt
  • At du er parat til at varetage klasselærerfunktionen og undervisning i vores 10. specialklasse
  • At du vil sætte dig ind i, hvad karrierelæring er for at give vores unge det bedste udsyn
  • At du vil være med til at udvikle vores 10. klasse med øje for krav udefra
På ungdomsskolen.com kan du læse mere om os og det, vi gerne vil sammen med vores unge.
Da vi går en sommerferie i møde, så er du alligevel velkommen til at ringe til daglig pædagogisk leder Mette Hultgren på 25311139 og lægge en besked eller sende en sms, så vil der blive ringet tilbage dig.
Onsdag den 11. august kan du komme på besøg og hilse på os. Ring og book en tid.
Ansøgningsfrist: 13.august
Vi afholder ansættelsessamtaler den 18. august fra kl. 12.00, og 2. samtale afholdes den 23. august fra kl.14.00
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og tages referencer fra tidligere arbejdspladser for den person, der indstilles til jobbet.
Ansættelse hurtigst muligt eller 1. oktober
Tjek os ud på: www.ungdomsskolen.com

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.