Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Børnehuset Snekkersten søger 2 pædagoger til henholdsvis vuggestue og børnehaven

Er du en pædagog, der både kan lege med, sætte retning, skabe overblik og være en tryg og tydelig voksen? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi søger engagerede og nærværende pædagoger på 35-37 timer ugentligt til både vores vuggestue og børnehave. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel i børns hverdag og være med til at skabe stærke fællesskaber, hvor alle børn trives, udvikler sig og lærer gennem leg.

Vi lægger vægt på, at du
  • Er relations stærk og møder børnene med varme, nærvær og respekt.
  • Er en tydelig og omsorgsfuld voksen, der skaber tryghed og gode rammer.
  • Har blik for børnefællesskaber og arbejder aktivt for, at alle børn oplever sig som værdifulde deltagere.
  • Ser legen som central for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Kan skabe struktur, forudsigelighed og gode rutiner i hverdagen.
  • Er fagligt nysgerrig og bidrager positivt til samarbejde og pædagogisk udvikling.
  • Kan samarbejde tæt med kolleger og forældre omkring barnets trivsel og udvikling.
  • Har et godt overblik, også på de travle dage
  • Er bruger af it til aula, forberedelse af samtaler mm.

Om Børnehuset Snekkersten
Vi er et mindre dagtilbud med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.
Børnehuset Snekkersten lægger i et område tæt på skov og strand med mulighed for skønne ture i lokalområdet.
Hos os vægter vi nærvær, fællesskab og samarbejde højt. Vi ser forskelligheder som en styrke og tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi bringer vores forskellige kompetencer i spil.
Vi arbejder ud fra et børnesyn, hvor alle børn skal opleve at være betydningsfulde deltagere i fællesskabet, og hvor leg, relationer og læringsmiljøer er omdrejningspunktet for vores pædagogiske praksis.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med høj faglighed og gode udviklingsmuligheder.
  • Engagerede kolleger og et stærkt fællesskab.
  • Mulighed for indflydelse på den pædagogiske praksis.
  • En hverdag præget af samarbejde, humor og nærvær.
  • Fokus på faglig og personlig udvikling.

Praktiske oplysninger
Stilling: 35-37 timer ugentligt
Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. december 2026.
Vi holder samtaler løbende og ansætter ved match.
Løn: Efter gældende overenskomst
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Dagtilbudsleder Bettina Østergaard
Telefon: 21 69 65 04
Du er velkommen til at komme på besøg og se vores skønne børnehuse
Vi glæder os til at høre fra dig.
 

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.