Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Plejehjemmet Montebello søger en social- og sundhedsassistent primært i dagvagt

Vil du være med til at skabe god ældrepleje med høj faglighed og plads til det enkelte menneske?

På Montebello ønsker vi at skabe et godt og meningsfuldt hverdagsliv for de mennesker som bor her. Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov, livshistorie og ressourcer, og vi lægger vægt på værdighed, selvbestemmelse og medinddragelse.

Samtidig er Montebello en arbejdsplads med høje faglige ambitioner. Vi tror på, at den bedste ældrepleje skabes, når faglighed, relationer og respekt for det enkelte menneske går hånd i hånd.
Vi søger derfor en social – og sundhedsassistent, som har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi lærer af hinanden og sammen udvikler vores arbejdsplads.

Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Du arbejder med både pleje, trivsel og komplekse sundhedsfaglige problemstillinger og er med til at sikre kontinuitet og kvalitet i den enkelte beboers liv.

Vi arbejder struktureret og fagligt med blandt andet observation, triagering, dokumentation og rehabiliterende indsatser. Men faglighed handler hos os også om at se mennesket bag behovet og skabe løsninger sammen med beboeren og dennes pårørende.

Du indgår i løsningen af både basale og komplicerede sygeplejefaglige opgaver herunder elektronisk dokumentation og du er en del af SSA-fællesskabet på udviklings-læringsmøder sammen med sygeplejersker og sygeplejestuderende.

Hos os får du får en arbejdsplads, hvor
 
  • Du får mulighed for at dygtiggøre dig på daglige vidensdelingsmøder, gennem sidemandsoplæring og øvrig løbende undervisning
  • Vi hele tiden forenkler vores rutiner og måden at løse vores opgaver på
  • Vi arbejder systematisk med at nedbringe fejl efter forbedringsmodellen
  • Du har en høj grad af medbestemmelse og hvor idéer afprøves med sigte på, at vi bliver endnu bedre
  • Du er med til at gøre en forskel i et professionelt samarbejde med kolleger, beboere og pårørende
  • Faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder er i spil
  • Trivsel er noget vi er sammen om
  • Vi til stadighed er med til at uddanne fremtidige hjælpere, assistenter og sygeplejersker
  • Vi hele tiden styrker fællesskabet og en god omgangstone

Vi søger dig som
 
  • Vægter nærvær, professionalisme og fælles ansvar højt
  • Har indsigt i og respekt for den ældre beboers særlige problemstillinger
  • Har teamfølelse og bidrager konstruktivt til den fælles løsning af opgaverne
  • Naturligt udviser en autoritet som vejleder for dine kolleger
  • Er ambitiøs og indstillet på at udvikle dig løbende
  • Har overblik og holder fokus i pressede situationer

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1.11.2026 eller efter aftale.
Timetal aftales individuelt i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning
Vi henviser til, at du søger stillingen via knappen Søg jobbet, som du finder herunder. Ansøgningsfristen er onsdag d 23.09.2026. Ansættelsessamtaler afholdes fredag d 25.09.2026.
Er datoen et problem, så kontakt os.

Vær opmærksom på at Montebello plejehjem har røgfri arbejdstid, og at du ved en eventuel ansættelsessamtale skal fremvise straffeattest.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Sille Lund på tlf. 4928 1446.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.