Vi prioriterer uddannede socialrådgivere med erfaring…Om afdelingenDen tidligere rådgiver i jobbet har fået job som Socialfaglig Kontraktforhandler/Contract Manager internt i vores afdeling.
Visitation og Indsats er Helsingør Kommunes specialiserede myndighedsområde for voksne – placeret i Center for Social Indsats og Bolig. Afdelingen Visitation og Indsats består af et udrednings-, et opfølgnings-, et økonomi- og et BPA- og merudgiftsteam. Vi søger en kollega til opfølgningsteamet på botilbud, hvilket betyder, at din primære arbejdsopgave består i opfølgningssamtaler på eksisterende foranstaltninger, dvs. på borgere, der bor i midlertidigt og længerevarende botilbud §§107-108 og ABL § 105 + de følgeparagraffer, som borgerne har. Vi forsøger at lave hyppige opfølgninger – særlig prioritet har § 107 med halvårlige/årlige opfølgninger. Botilbudsteamet består af i alt af 5 rådgivere.
Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver og formår at samarbejde med hele vores målgruppe, dvs. handicap, psykiatri og rusmiddel(for)brugere samt deres pårørende.
Som en del af vores skønne storrumskontor har vi også Staben for hele centret siddende sammen med os.
I Helsingør Kommune kan du udvikle dine faglige kompetencer ved hjælp fra kollegaer og faglige konsulenter. Vi arbejder ud fra voksenudredningsmetoden VUM2.0 og i fagsystemet Nexus. Vi arbejder med Roboref til referatskrivninger og vi er så småt i gang med at udvikle på det, så vi kan bruge det til udredningssamtaler også.
Vi vægter arbejdsmiljøet meget højt, både det fysiske og psykiske. Vi har en høj grad af frihed til at tilrettelægge arbejdet fleksibelt – med hjemmearbejde og fleksordning. Vi arbejder under devisen tillid under ansvar.
Vi søgerDu skal være en imødekommende person, der er lærevillig, da vi vægter fælles kompetenceudvikling og sparring meget højt. Vi forventer, at du bidrager til den faglige udvikling inden for vores fagområde, da vi også prioriterer dette og sætter den faglige barre højt. Derudover søger vi også en god kollega, der kan indgå i det eksisterende sociale fællesskab.
Vi forventer, at du har et gyldigt kørekort og har ren straffeattest. Der er tale om en fuldtidsstilling.
RammerVi sidder fysisk placeret på ”Prøvestenen”, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør.
Vi tilbyder en arbejdsplads, som har fokus på at indgå i et inddragende og virkningsfuldt samarbejde med borgerne. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger med høj faglighed og et stort engagement. Gensidig fleksibilitet og tillid er nøgleord hos os, og selvom vi har travlt, prioriterer vi tid til faglig sparring, vidensdeling og til at hjælpe hinanden i hverdagen. Vi har gruppesupervision, mulighed for hjemmearbejde og en vanvittig god kantine i Sundhedshuset. I kælderen finder du vores fitness, som du kan blive medlem af for 60 kr. om måneden.
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder Anne Kyung Røjgaard på tlf.nr. 25313196. Du kan læse mere om os på
www.helsingorkommune.dkAnsøgningsfristen er den 3. september og samtaler vil blive afholdt onsdag den 9. september 2026.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.