Uddannede pædagog til Vuggestuen Børnehuset Montebello
Vi har fire medarbejdere og 12 børn på stuerne i Vuggestuen.
Vil du være en del af vores mageløse, mangfoldige hus, hvor trivslen er høj hos både børn og voksne?
Vi mangler dig, der vil give vores vuggestuebørn en hverdag fuld af bevægelse, udvikling og gode børneminder.
I Børnehuset Montebello leder vi efter dig, som brænder for børnene og det pædagogiske arbejde og vil være en del Orange stue, som består af hver 12 skønne vuggestuebørn og fire medarbejdere (2 pædagoger 1 pædagogisk assistent og 1 medhjælper)
Vores gode normering i vuggestuen giver os rigtig gode forudsætninger for at dele os op i små grupper, så vi kan være nærværende over for alle børn, og vi kan møde det enkelte barns behov i alle de aktiviteter, vi planlægger. Vi har en fast struktur med ugeplaner, så alle medarbejdere altid ved, hvem, der gør hvad med hvilke børn, og hvornår.
Vi har særligt fokus på bevægelse og sprog. Vi arbejder med Sprogtrappen og Topi/trivselsvudering som fælles værktøj for børnenes sproglige udvikling.
Vi forsøger hele tiden at udvikle os, samtidigt med at forsætte det vi er gode til. Ved os er den nære relation og tryghed i centrum.
Vores ønsker til dig
Du er uddannet pædagog, men det er ikke så vigtigt for os, om du er nyuddannet eller har masser af erfaring. Uanset hvad har vi nemlig masser af muligheder for dig, og vi glæder os til at sætte dine kompetencer i spil, hvad end du kommer med.
Vi leder efter dig, som har et godt fagligt fundament, brænder for den pædagogiske opgave og ved noget om vuggestuebørns udvikling, så du kan planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, som passer til børnegruppens behov.
Du elsker udfordringer og tør kaste dig ud i nye ting, selvom der er mulighed for at lave fejl. Og du er fleksibel og kan arbejde i tidsrummet kl. 06.30-17.00
Vi tilbyder dig
I Børnehuset Montebello bliver du en del af et meget mangfoldigt hus i mere end én forstand – både når det kommer til børn, forældre og medarbejdere er vi en god og blandet flok, og hos os er der ikke nogen, som ikke passer ind. Personalet brænder for det koncept, vi arbejder ud fra. Vi har et højt humør og er generelt meget positive i dagligdagen Vi er gode til at bringe husets mange forskellige kompetencer og interesser i spil og lære af hinanden.
Det er vigtigt for os, at du får en god start i dit nye job hos os, for vi ved, at det er vejen til langsigtet arbejdsglæde – og vi vil meget gerne have glade medarbejdere. Derfor gør vi meget ud af at modtage nye kolleger, så du bliver introduceret til alle de vigtigste ting og kommer godt ind i dine nye opgaver og i arbejdsfællesskabet.
Om Børnehuset Montebello
Montebello er en integreret institution med fire vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper. Vi er 26 medarbejdere.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er som udgangspunkt på 34-37 timer om ugen men timerne aftaler vi nærmere. Vi håber, du kan starte den 1. september 2026 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Ansøgningsfrist og samtale
Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke annoncen, hvis det rette kandidat findes inden ansøgningsfristen d. 21.08. 2026
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du mere end velkommen til at ringe til at kontakte Leder Jette Alsgaard mobil nr. 25311210. eller Souschef Kristina Kjær mobil 41869175 Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller for et besøg i vuggestuen.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.