Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Kliniske diætister til nyt ernæringsteam

Vil du være med til at styrke ernæring og sundhed hos hjemmeboende borgere, med tilknytning til hjemmeplejen i Helsingør kommune – og samtidig sætte retningen for en helt ny indsats?

Helsingør Kommune opretter et nyt ernæringsteam og søger to kliniske diætister, der vil være med til at udvikle og forme indsatsen fra start.

Din rolle
Du bliver en del af et team på tre diætister med afsæt i Sundhedshusets køkken. En stor del af arbejdet foregår ude hos borgerne i tæt samarbejde med hjemmeplejen.
Din primære opgave er at opspore og støtte borgere i ernæringsrisiko – særligt ældre med utilsigtet vægttab – med fokus på at forebygge funktionstab og indlæggelser.

Dine opgaver:
  • Opsporing, ernæringsscreening og individuel diætbehandling
  • Rådgivning og vejledning af borgere, pårørende og plejepersonale
  • Etablering og drift af netværk for hjemmeplejens ressourcepersoner
  • Undervisning og kompetenceudvikling af medarbejdere i hjemmeplejen
  • Tværfagligt samarbejde og deltagelse i triage og udviklingsarbejde
  • Bidrage til at udvikle struktur, arbejdsgange og kvalitet i det nye team

Vi søger dig, der:
  • Er autoriseret klinisk diætist
  • Har erfaring med ernæringsscreening og småtspisende/ernæringstruede borgere
  • Kan formidle faglighed praksisnært og engagerende
  • Trives med selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder
  • En unik mulighed for at forme en ny indsats fra bunden
  • Et selvstændigt job med stor indflydelse på egen hverdag
  • Et stærkt fagligt fællesskab i et nyt ernæringsteam
  • Engagerede kollegaer og fokus på trivsel og arbejdsglæde

Praktisk
  • Ansættelse: 30–35 timer/uge, start 1. oktober 2026
  • Arbejdet er udekørende – kørekort er derfor nødvendigt
  • Løn og vilkår efter overenskomst

Ansøgningsfrist: 5. august 2026

Samtaler forventes afholdt: tirsdag d. 11.8  og onsdag 12.8
Mulig anden samtale fredag 14.8

Har du spørgsmål, kontakt venligst leder af Sundhedshuset
Christina Søndergaard på telefon: 41 86 96 66 (efter klokken 13.00)

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.