Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Lærer søges til udskolingsskole i Espergærde

Har du lyst til at være vores nye kollega?

Tibberupskolen i Espergærde søger en uddannet lærer i matematik og naturfag til vores to gruppetilbud. Tibberupskolen er en udskolingsskole i Espergærde med ca. 500 elever.

Gruppetilbuddene er to mindre klasser for elever, som har en sårbarhed og brug for støtte. Eleverne er opdelt i en 7.-8. klasse og en 9. klasse og understøttes i faglighed, sociale kompetencer, trivsel og glæde ved at gå i skole.
Skemaet indebærer to matematikhold/ fysik-kemihold/geografihold/biologihold og seks understøttende lektioner. 
Vi ønsker os en lærer, der kan lide at være en faglig og pædagogisk drivkraft for vores sårbare elever og kan se frugterne af et godt og tæt teamarbejde med de øvrige lærere og pædagoger omkring klasserne. Du vil indgå i et stærkt team.

Hvorfor vælge os?
 
  • Vi arbejder målrettet med at styrke elevernes selvstændighed, kritiske tænkning og sociale modenhed og med at gøre eleverne klar til ungdomsuddannelserne.
  • Inspirerende kollegaer: Du bliver en del af en kultur, hvor vi sparrer med hinanden, deler materialer og prioriterer det gode humør i hverdagen. Alle kollegaer arbejder med samme målgruppe (udskoling), og det giver en stærk sammenhængskraft og fælles fokus.
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse snarest mulig.

Læs mere om skolen på www.espergaerdeskole.dk eller kontakt Daglig pædagogisk leder Ulla Glædesdahl (mobil 25 31 35 51).

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, og vi skal gøre opmærksom på, at der i Helsingør Kommune indhentes børneattest og straffeattest på ansøgere som indstilles til ansættelse.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.