MariaKringlens vuggestue søger ny kollega
Ny kollega til MariaKringlens vuggestue
MariaKringlen søger pædagog eller erfaren medhjælper til vores vuggestue
Du er så heldig at MariaKringlen har en ledig pædagogstilling i vuggestuen, tiltrædelse snarest muligt. Timetallet taler vi om.
Vi er et lille hus med 3 stuer og store drømme – og så har vi vores helt egen børnehave på en anden matrikel.
Vi søger en fleksibel og engageret kollega, som hviler i sig selv og har lyst til kontinuerligt at udvikle og justere sin pædagogiske praksis, ud fra det børnegruppen har brug for.
Vi har høje forventninger til dine relationskompetencer. Du skal kunne tænke i børnehøjde og vise arbejdsglæde – også på de travle dage.
I MariaKringlen tror vi på: rutinepædagogik i hverdagen, styrkelse af barnets selvhjulpenhed, glæde og trivsel.
Vi tror på nærvær og tid til fordybelse; dette gør vi ved at dele børnene i mindre grupper, så det er overskueligt og genkendeligt for barnet.
Vi tror på tryghedsskabende og anerkendende voksne som ser det enkelte barn, så barnet føler sig set og hørt. Vi er hele tiden optaget af at alle børn har deltagelsesmuligheder ind i fællesskabet.
Du bliver en del af et hus med ”liv og glade dage”, med gode kollegaer, en leder på distance og de sødeste børn i Helsingør.
Du er velkommen til at kontakte leder; Christina Daugaard Harlyk på tlf: 49284199; Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller for et besøg i vuggestuen.
Ansøgningsfrist 9 juli 2026
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.