Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Medarbejdere søges til Klub Rønnebær støtteophold

Helsingør Kommune udvider sit nye støttetilbud pr. 1. september 2026, for børn med autismespektrum forstyrrelser og ADHD fra 6-16 år. Tilbuddet har lokaler på Rønnebær Allé Skole.
Derfor søger vi medarbejdere med relevant faglig viden og erfaring med målgruppen, som hovedsageligt er børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret og ADHD. Fælles for børnene er, at de alle har særlige behov og derfor kræver faglige og nærværende voksne omkring dem.
Klub Rønnebær hører under Familieværftet i Helsingør Kommune.
Stillingerne er normeret til 42 timer pr. måned i tidsrummet 8-17 lørdag og søndag. Der må også forventes 1 hverdagsaften om måneden i tidsrummet 17-20, hvor der afholdes p-møde.
Formålet med tilbuddet er at give familierne mulighed for et pusterum, hvor forældrene kan prioritere sig selv og de øvrige børn i familien. Samtidigt skal tilbuddet give barnet mulighed for oplevelser og fællesskaber i samspil med andre børn med lignende udfordringer.

Vores forventninger til dig:
•At du er struktureret, tydelig og mødestabil, så vi sikrer os, at der skabes en forudsigelig, tryg og genkendelig hverdag rundt om børnene.
•At du kan identificere børnenes udfordringer, forstå og dernæst håndtere tilgangen til det enkelte barn.
•At du arbejder anerkendende og ud fra Low Arousal tilgangen.
•At du kan begå dig ubesværet skriftligt som mundtligt, og har kendskab til IT, gerne Nexus og at du er vant til, at dokumentere din pædagogiske  indsats på skrift.
•At du tager ansvar for at tilrettelægge og gennemføre den pædagogiske indsats omkring børnene/de unge.
• At du ser samarbejde som et fundament for at lykkedes omkring de unge.
•At du har et kørekort.

Hvad kan du forvente af Klub Rønnebær:
•Du er medskaber af et nyt team med klare mål og forventninger til hinanden og børnene.
•Mulighed for supervision af supervisor, med kendskab til målgruppen.
•At blive en del af en arbejdsplads hvor faglighed, selvstændighed, motivation og trivsel vægtes højt.
•At blive en del af en spændende opstartsfase hvor der er mulighed for at præge de nye tiltag.

Løn og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst og principper i ny løn.
Helsingør Kommune kræver, at der indhentes straffe – og børneattest for ansøgere, der påtænkes ansat.

Ansøgning:
Vi henviser til, at du søger jobbet via www.helsingor.dk via knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget.
Vi har løbende ansættelsessamtaler i uge 33 og 34
Spørgsmål til stillingerne kan rettes til leder af Klub Rønnebær Alle, Sofia Miedzianogora på mobil 20578417

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.