Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Engagerede pædagoger til Specialskolen ved Rønnebær Allé

Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag?

Vi søger to engagerede pædagoger til Specialskolen ved Rønnebær Allé, Team V med matrikel i Espergærde. Den ene stilling er et barselsvikariat.
Er du passioneret omkring specialpædagogisk, og vil du være med til at skabe trygge, forudsigelige, udviklende og meningsfulde skoledage for elever med autismespektrumforstyrrelser og udviklingshæmning? Så har vi måske din næste stilling.

Om Team V
Team V er Skolen ved Rønnebær Allés specialtilbud for elever med vidtgående generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Vores elever har en forsinket eller utilstrækkelig udvikling af intellektuelle og sociale kompetencer og kan have kognitive, sproglige, sociale og motoriske udfordringer.
Vores elever i autismeklasserne har behov for høj grad af struktur, forudsigelighed og støtte i hverdagen både i udvikling, læring, kommunikation og selvregulering.

Vi søger to pædagoger, som:
  • Har interesse for og engagement i arbejdet med elever med særlige behov
  • Med stor tålmodighed og nysgerrighed kan skabe struktur samt trygge og forudsigelige rammer for eleverne
  • Er dygtig til at planlægge og tilpasse meningsfulde aktiviteter på et lavt funktionsniveau med udgangspunkt i den enkelte elevs interesser og behov
  • Har overblik og kompetencer til at udarbejde skriftlig dokumentation, herunder elevplaner, udtalelser og statusbeskrivelser
  • Møder elever og deres familier med en anerkendende, empatisk og respektfuld tilgang
  • Er en holdspiller med tålmodighed, robusthed og et positivt mindset
  • Har lyst til og mod på et tæt samarbejde med kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere
Erfaring inden for målgruppen kan være en fordel, men vi hører også gerne fra dig, som har en interesse og lyst til at arbejde med målgruppen.

Vi tilbyder:
  • En skole med ca. 70 elever og 65 engagerede lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og terapeuter, to afdelingsleder og en daglig pædagogisk leder
  • En arbejdsdag med fokus på både faglighed, trivsel og personlig udvikling
  • Aktivitet i små grupper i tæt tværprofessionelt samarbejde
  • Samarbejde på tværs
  • Et fagligt funderet arbejde, hvor vi anvender TEACCH-metoden til at skabe trygge, tydelige og forudsigelige rammer
  • En hverdag med plads til både fordybelse og udvikling
  • Mulighed for relevant kompetenceudvikling inden for specialpædagogisk

Om Skolen ved Rønnebær Allé
Vi er i gang med at skabe en stærk, fagligt funderet og inkluderende specialskole, som samler ekspertisen fra flere eksisterende tilbud:
  • L-klasserne (dagbehandling)
  • D-klasserne (elever med ADHD)
  • Nygård Skole (elever med ASF)
  • Team V (elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder)
Sammenlægningen skaber et samlet og fleksibelt specialpædagogisk miljø, hvor vi i højere grad kan skræddersy indsatser for eleverne på tværs af fagligheder. Din hverdag vil være i Team V.
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen og Team V, er du meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Nina Harbo på tlf. 49869916 eller harbo@helsingor.dk

Ansættelsesforhold
Stillingen er fuld tid og med løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Ansøgningsfrist: 17. juni 2026
    Tiltrædelse: 1. august 2026 eller snarest muligt
  • Vi afholder samtaler løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet


I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.