Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Demenskoordinator til Helsingør Kommunes hjemmepleje

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med demens og deres pårørende sammen med to øvrige demenskoordinatorkollegaer?

Vi er to demenskoordinatorer som søger en kollega
Vi styrker fortsat koordineringen af forløb for demensramte og deres familier og søger derfor en ny kollega pr. 1. august 2026, eller før.

Vi arbejder for at sikre et koordineret og målrettet omsorgstilbud, hvor værdighed og respekt for borgerens selvbestemmelse er i centrum.
Helsingør Kommune har de senere år sat fokus på demensområdet med kompetenceudvikling, pårørendeundervisning og -rådgivning, undervisning i nærmiljøet, kommunalt demensnetværk, samarbejde med frivillige organisationer og andre kommuner bl.a. via Demensvenligt Nordsjælland.
Som demenskoordinator i hjemmeplejen er du med til at sikre høj kvalitet i demensindsatsen med udgangspunkt i lovgivningen, den nye ældrelov, kommunens serviceniveau og demenshandlingsplan.
Du får en stor samarbejdsmæssig snitflade fx til kollegaer i visitationen samt ressourcepersoner, ledere og udekørende medarbejdere i hjemmeplejen og private leverandører.

I funktionen indgår;
  • tovholderfunktion for forløbskoordination jvf forløbsprogram for demens
  • samarbejde med og rådgivning af borgere og pårørende
  • opfølgende hjemmebesøg jf. forløbsprogram
  • deltagelse i vidensudvikling på demensområdet i kommunen
  • undervisning, vejledning og sparring til hjemmeplejens medarbejdere og private leverandører
  • undervisning af pårørende, foreninger, frivillige og erhvervsliv
  • bidrage til at sikre retningslinjer for dokumentation ift. demens
Vi leder efter dig, der
  • er sygeplejerske eller anden relevant professionsbachelor med interesse i og erfaring fra demensområdet
  • har efteruddannelse som demenskoordinator eller er indstillet på at gå i gang med uddannelsen umiddelbart efter ansættelsen
  • har erfaring fra demens-/ældreområdet, gerne fra primær sundhedssektor eller udredningsenhed
  • har gode kommunikative færdigheder, kan arbejde selvstændigt og indgå i ligeværdigt samarbejde med kollegaer
  • fortsat ønsker at uddanne og udvikle dig
  • vil indgå i et positivt samarbejde kommunalt, regionalt og nationalt
Kørekort er et krav.

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer ugentligt, fortrinsvis i dagtid på hverdage. Du vil være selvtilrettelægger og dermed have stor grad af frihed under ansvar.
Aftenarbejde vil i begrænset omfang kunne forekomme, når borgers behov, undervisningsaktivitet og lignende gør det relevant.

Om Hjemmeplejen
Den samlede kommunale hjemmepleje består af i alt ca. 500 medarbejdere, primært SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker. Vi betjener ca. 2000 borgere i alle aldre. Hjemmeplejen er organiseret i 3 selvstændige enheder med hver sin hjemmeplejeleder og flere små selvstyrende teams. Som demenskoordinator bliver du ansat i den ene hjemmeplejeenhed med reference til hjemmeplejelederen.

Ansættelse og løn
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller før. Ansøgningsfrist den 5 juni – samtaler afholdes i uge 24

Ønsker du at høre nærmere om funktionen, kan du kontakte demenskoordinator Elisabeth Nielsen tlf. 41 86 80 25 eller demenskoordinator Camilla Serritzlew 51 29 37 54.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.