Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Dansklærer til kommende 1. klasse på Espergærdeskolen

Da Espergærdeskolen er en skole i vækst, udvider vi vores professionelle team og søger en dansklærer til vores kommende 1. klasse.

Espergærdeskolen er en hyggelig skole, som ligger midt i et villakvarter tæt på kysten og skoven. På vores skole kender alle hinanden, hvilket er med til at skabe tryghed, tillid og stærke fællesskaber.
Vi vægter både faglige, sociale og dannelsesmæssige perspektiver i den enkelte elevs udvikling og i de fællesskaber, eleven er en del af. Vi arbejder løbende med at justere og gentænke vores pædagogiske praksis med fokus på elevernes trivsel og læring.
Vi har en løsningsfokuseret tilgang, hvor vi tager afsæt i det, der lykkes, og udvikler vores praksis derfra.
Vi er en 2-sporet grundskole fra 0.–6. klasse med ca. 350 elever og 49 engagerede medarbejdere fordelt på skole, SFO og klub.
Som lærer på Espergærdeskolen bliver du en del af et stærkt professionelt fællesskab præget af faglighed, hjælpsomhed og humor.
Vi forventer, at du:
  • Har linjefag i dansk samt interesse for eller kompetencer inden for kreative fag
  • Ser værdien i at udvikle klassens fællesskab gennem tydelige strukturer, rammer og forventninger – både for fællesskabet og den enkelte elev
  • Kan skabe gode læreprocesser med fokus på elevernes motivation, læringslyst og sociale samspil, bl.a. gennem varieret og differentieret undervisning
  • Tager hensyn til den enkelte elevs styrker, kompetencer og behov i din undervisning
  • Bidrager aktivt og positivt til et forpligtende samarbejde med kollegaer om elevernes læring, dannelse og trivsel
  • Er imødekommende og anerkendende i din tilgang til elever, forældre og kollegaer
  • Er åben for at tænke nyt og anderledes og har lyst til at udvikle faget – både tværfagligt og i forbindelse med temauger

Vi tilbyder:
  • Et stærkt og inkluderende fagligt fællesskab med engagerede og samarbejdende kollegaer
  • En tryg skole med overskuelige rammer og en rar atmosfære
  • En skole med fokus på trivsel, dannelse og høj faglighed
  • Mulighed for at præge og udvikle undervisningen – både i fagene og på tværs gennem tværfaglige forløb og temauger
  • En hverdag med plads til idéer, nytænkning og faglig udvikling
  • Gode muligheder for sparring og kompetenceudvikling
  • En lyttende og nærværende ledelse
  • En skolekultur præget af åbenhed, anerkendelse og respekt
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde om elevernes læring og trivsel er i centrum

Ansøgning
Har dette vakt din interesse, modtager vi meget gerne din ansøgning. Du er også velkommen til at kontakte os, evt. med henblik på et besøg. Kontakt afdelingsleder Helle Toftekær, tlf. 20415262 eller daglig pædagogisk leder Atija Brackovic, tlf. 25311179, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist er tirsdag den 2. juni. Samtaler afholdes i uge 24.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.