Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

HS-Klub søger pædagoger

Helsingør Skole Klub – afdeling Abildtræet søger engagerede og aktive kollegaer
Har du let ved at skabe kontakt til børn og møder dem i øjenhøjde? Brænder du for trivsel, udvikling og stærke fællesskaber? Og har du lyst til at være med til at skabe et fritidstilbud, der både er sjovt, trygt og meningsfuldt? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
I vores to klubafdelinger arbejder vi hver dag for at gøre en positiv forskel i børns fritidsliv. Vi er nærværende, engagerede og optagede af at skabe et klubtilbud, hvor alle børn føler sig velkomne, motiverede og som en del af fællesskabet.

Vi tilbyder
  • En fast stilling på 32 timer om ugen
  • Medansvar og indflydelse på et varieret og levende klubtilbud
  • Et fagligt stærkt team, hvor engagement og samarbejde er i centrum
  • Et tæt og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger med fokus på trivsel og dannelse
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og bidrager til en positiv hverdag

Vi søger dig, som
  • Er uddannet pædagog – eller har solid erfaring med større børn
  • Har kompetencer og interesser, der kan engagere børn i alderen 9–15 år
  • Har lyst til at være aktiv og deltage i bevægelse og aktiviteter sammen med børnene
  • Er nysgerrig på børns idéer og motiveres af at omsætte dem til praksis
  • Trives med at planlægge og strukturere en hverdag i et pædagogisk fællesskab
  • Har lyst til at være en del af vores aktiviteter som café, overnatninger, svømme camp og kolonier

Arbejdstid
Klubben har dagligt åbent fra kl. 13.30–17.00, og din arbejdstid vil variere. Nogle dage møder du tidligere, og du vil have én fast aften om ugen (mandag eller torsdag), hvor vi har åbent til kl. 20.30.
I skoleferier er åbningstiden kl. 9.00–16.00.

Som medarbejder i HS Klub bliver du en del af et tæt samarbejde med skolens lærere, hvor vi sammen understøtter børns trivsel og læring. Du vil blandt andet indgå i undervisningen i “Håndværk og Design” på 4.–6. årgang.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: torsdag d. 9. april 2026. Samtaler afholdes i uge 16, i tidsrummet kl. 10.00 - 14.00.

Vil du vide mere?
Få et indblik i vores hverdag på Facebook: HS Klub Fiolen & HS Klub Abildtræet

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.