Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Pædagog søges til Børnehuset Tikøb

Spændende job i nyt hus

Engageret pædagog søges til vuggestuen i Børnehuset Tikøb
Brænder du for nærvær, faglighed og de yngste børns trivsel? Og har du lyst til at være med til at forme kulturen i et helt nyt børnehus? Så er det måske dig, vi søger!
Børnehuset Tikøb søger en engageret og nærværende pædagog til en af vores vuggestuegrupper. Stillingen er på 37 timer ugentligt, men der er mulighed for andet timetal, hvis det passer dig bedre.
Om os
Vi er netop flyttet ind i vores nybyggede rammer den 1. december 2025, og vi er derfor i fuld gang med at opbygge en stærk faglig kultur. Hos os møder du en personalegruppe med både nye kolleger og erfarne medarbejdere, som sammen arbejder målrettet på at skabe en varm, udviklende og tryg hverdag for børnene.
I Børnehuset Tikøb har vi et særligt fokus på:
  • at skabe sammenhæng og tydelighed i børnenes hverdag
  • at arbejde ud fra et gennemgående børneperspektiv
  • at styrke relationer, nærvær og tryghed
  • at udvikle vores pædagogiske praksis gennem refleksion, dialog og fælles faglighed
Vi søger en pædagog, der:
  • er fagligt engageret og nysgerrig på pædagogisk udvikling
  • har lyst til at arbejde med de yngste børn og understøtte deres trivsel, udvikling og læring
  • bidrager aktivt til et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • arbejder ud fra et tydeligt børneperspektiv og har øje for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
Vi tilbyder:
  • et nybygget børnehus med moderne og inspirerende rammer
  • en personalegruppe med både erfaring og nye perspektiver
  • gode muligheder for faglig udvikling og høj grad af medindflydelse på pædagogisk praksis
  • et arbejdsfællesskab med fokus på samarbejde, kvalitet i hverdagen og faglig refleksion
 
  • Du er velkommen til at kontakte leder Lise Bregnhøj på mail bregn@helsongor.dk eller tlf. 2437 0093.
  • Vi glæder os til at høre fra dig.


I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.