Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Social- og sundhedsassistent søges til dagvagt Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT)

Vil du arbejde med komplekse borgerforløb i et stærkt tværfagligt miljø – i flotte rammer i Helsingørs sundhedshus? Så er det måske dig, vi søger.

Om os
HRT har 47 pladser til borgere på midlertidigt døgnophold fordelt på to afsnit. Vi arbejder rehabiliterende og tværfagligt med høj faglighed i fokus.
Du bliver en del af et bredt sammensat team bestående af bl.a. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, farmakonom, neuropsykolog og talepædagog. Vi samarbejder tæt med Helsingør Kommunes Akutteam, som er placeret hos os.
Vi er uddannelsessted for flere faggrupper og har en kultur, hvor faglig udvikling og sparring er en naturlig del af hverdagen.
Borgergruppen
Vores borgere kommer direkte fra hospitalet og er ofte multisyge og komplekse – både fysisk, kognitivt og socialt.
Vi modtager borgere fra medicinske og kirurgiske specialer, og ét afsnit har særligt fokus på neurologiske problemstillinger.
Opholdene er primært genoptræningsforløb, men vi har også palliative/terminale forløb samt vurderingsophold.
“Hos os skal du bruge dit kliniske blik hver dag. Borgerne er komplekse, og vi løfter opgaven sammen – med høj faglighed og tæt tværfagligt samarbejde.”
Dine opgaver
  • Modtagelse og klinisk vurdering af borgere
  • Koordinering og tæt tværfagligt samarbejde
  • Kommunikation med hospital, egen læge og visitation
  • Rehabiliterende pleje og behandling
  • Deltagelse i faglig udvikling
Vi hjemtager i stigende grad komplekse opgaver fra hospitalet, hvilket giver gode muligheder for faglig udvikling.

Vi søger en kollega, som
  • Er fagligt engageret og reflekterende
  • Tager ansvar og kender sin rolle
  • Deler viden og bidrager til sparring
  • Værdsætter humor og et godt arbejdsmiljø
Du får et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram og opfølgende samtaler med fokus på trivsel og udvikling.
Vigtig information
Fra 1. januar 2027 vil 70 % af afdelingen blive virksomhedsoverdraget til regionen som led i en organisatorisk ændring. Overdragelsen medfører ingen ændringer i din fysiske arbejdsplads.
Vi søger både social- og sundhedsassistenter til den kommunale døgnafdeling samt til de fremtidige regionale sundheds- og omsorgspladser. Som led i ansættelsesprocessen vil det blive afklaret om du skal overgå til Regionen eller blive i kommunen 1. januar 2027. Du ansættes på gældende vilkår, og vi sikrer en ordentlig og tryg proces for alle medarbejdere.
Ansættelsesvilkår
  • Dagvagt
  • Minimum 8 aften- eller nattevagter pr. 12 uger
  • Weekendvagt skiftevis hver 2. og 4. weekend (i gennemsnit hver 3. weekend)
  • Timetal efter aftale
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Fuld tid eller timetal efter aftale
Flere aften- eller nattevagter kan aftales.
Interesseret?
Kontakt afdelingsleder Peter Selsholt på 41 86 93 61 eller afdelingsleder Dorte Bartholdy på 25 31 13 74 for at høre mere – eller aftal et besøg.
Ansøgningsfrist: 22/3-2026
Samtaler afholdes løbende.
Ansættelsesstart efter aftale.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.