Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Pædagog til børnehaveklasserne på Espergærdeskolen

Brænder du for at arbejde med fællesskabende pædagogik og for at udvikle stærke faglige og sociale fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn? Vil du være med til at give børn en tryg og stærk start på deres skoleliv?
Så er det dig, vi leder efter.


Espergærdeskolen søger en uddannet pædagog, der vil være med til at skabe trygge, inkluderende og udviklende læringsmiljøer – både i skoledelen og i overgangen til og fra SFO.

Du bliver en del af børnehaveklasseteamet og skal sammen med kolleger være med til at udvikle faglige og sociale fællesskaber på tværs af de tre børnehaveklasser. Vi har fokus på både det enkelte barns trivsel og udvikling samt det samlede fællesskab i klasserummet og på årgangen. Vi ønsker kontinuitet, og du vil derfor følge børnegruppen gennem flere år.

Vi er en skole i udvikling. Fra 1. maj udvider vi fra to til tre børnehaveklasser. Skolen ligger i natursmukke omgivelser tæt på skov og vand. Vi har ca. 350 elever og 38 engagerede kolleger fordelt mellem skole, SFO og klub.
Det er en fordel – men ikke et krav – at du har erfaring fra skole eller SFO og kendskab til klasserumsledelse, fællesskabende aktiviteter og arbejdet med deltagelsesmuligheder.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads der bruger LØFT metoden - løsningsfokuseret tilgang med blik på ressourcer frem for begrænsninger
  • En arbejdsplads med stærke faglige og kreative arbejdsfællesskaber
  • Tæt kollegial sparring og samarbejde i teamet og i inklusionsteamet
  • Mulighed for faglig udvikling og vidensdeling
  • Nysgerrige elever og positive og engagerede forældre

Vi forestiller os, at du
  • Har et anerkendende børnesyn og stærke relationskompetencer
  • Kan skabe overblik og tage styring, når situationen kræver det
  • Vil være med til at udvikle undervisnings- og læringsmiljøer
  • Har pædagogisk viden og erfaring med socialisering og læreprocesser
  • Kan igangsætte fællesskabende aktiviteter med blik for den enkelte elevs deltagelsesmuligheder
  • Er vedholdende, nytænkende og reflekterende i forhold til egen og fælles pædagogisk praksis
  • Prioriterer et tæt og konstruktivt forældresamarbejde
  • Bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde om kerneopgaven
  • Er en holdspiller, der værdsætter arbejdsfællesskabet og tror på, at vi lykkes, når vi løfter i fællesskab

Stillingen er på 30–32 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse i samarbejde med BUPL.

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Toftekær 20 41 52 62 eller daglig pædagogiskleder Atija Brackovic på tlf. 25 31 11 79.

Læs mere om skolen på https://espergaerde-skole.aula.dk/
Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, som indstilles til ansættelse.

Ansøgningsfrist er fredag den 06.3.26. Vi afholder løbende samtaler.
 

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.