Helsingør Familierådgivning søger en dygtig socialrådgiver til et af vores distriktsteams på børne- og ungeområdet.Har du lyst til at arbejde med området for udsatte børn, unge og deres familier, så har vi en spændende stilling. En af vores dygtige børne- og ungerådgivere går på barsel og vi slår en fast stilling op i Familierådgivningen med start d.1.4.2026 eller snarest efter.
Familierådgivningen er en del af Center for Børn, Unge og Familier. Vores målgruppe er børn og unge med særlige behov i alderen 0-18(23) år, samt deres familier.
Familieafdelingen er en ambitiøs afdeling med ønske om et højt fagligt niveau, som altid er i gang med spændende udviklingsprocesser. Vi tilpasser løbende vores organisering, så det passer til opgaveløsningen, og de interne tilbud, så de bedst muligt rettes mod familiernes behov. Vi har stor fokus på det tværfaglige samarbejde med dagtilbud og skole. Vi arbejder inddragende både ift. borgere og samarbejdspartnere og med fokus på at minimere tid på administration, hvorfor vi har dialogbaserede underretninger med både dagtilbud og skole.
Familierådgivningen er opdelt i et modtagelsesteam, tre sociale distriktsteams, et specialteam, samt et udgående skoleteam, 2 studentermedhjælpere og 2 specialrådgivere. Der er 1 leder samt 4 koordinatorer tilknyttet Familierådgivningen. Således er vi en afdeling på ca. 50 medarbejdere, som lægger stor vægt på humor, engagement og kollegialt fællesskab. Vi er gode til at strukturere hverdagen på en måde, så det bliver muligt at skabe balance mellem arbejdsliv og fritidsliv
I de sociale distriktsteams arbejder du med afdækninger, børnefaglige undersøgelser, forebyggende foranstaltninger, anbringelser samt sager om ungestøtte efter Barnets lov. Vi afholder børnesamtaler, netværksmøder, fører tilsyn med vores børn og unge i plejefamilier og på opholdssteder, foretager opfølgninger på de etablerede støtteforanstaltninger og udarbejder børne- og ungeplaner.
Vi ønsker, at du er: - Uddannet socialrådgiver/socialformidler og meget gerne med erfaring fra området
- God til at arbejde systematisk og selvstændigt
- God til både skriftlig og mundtlig formidling
- Indstillet på teamarbejde og et udviklende tværfagligt samarbejde
- Dygtig til at navigere i et travlt og til tider hektisk miljø
- Motiveret for at arbejde ud fra en løsningsfokuseret tilgang -LØFT
- Bidragende til et godt arbejdsmiljø
- Klar til at udvikle dig og spørg om hjælp når noget er svært
-
Vi tilbyder: - Et introprogram ved opstart samt koordinator tilknyttet ift. sparring.
- Et spændende job med alsidige arbejdsopgaver
- Engagerede, ambitiøse, sjove, hjælpsomme og kompetente kollegaer
- Supervision og rig mulighed for faglig sparring.
- Gode rammer med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Fleksibel arbejdstid og ugentlig hjemmearbejdsdag
- En velfungerende afdeling, med et stort fokus på vigtigheden af trivsel i afdelingen samt et godt arbejdsmiljø
Som medarbejder i Center for Børn Unge og Familie, har du mulighed for at være med i vores fitnesscenter og vores kunstklub. Derudover har vi vores fælleskommunale velfærdsudvalg med mange forskellige tilbud herunder leje af sommerhuse. Der er også mulighed for at melde sig ind i motionsforening MK70 der tilbyder forskellige sportsgrene.
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er 37 timer pr. uge. Løn efter overenskomst og ny løn.
Hvis du vil vide mere:Kontakt da Leder i Familierådgivningen Maja Deleuran på tlf. 29 65 80 82, mail:
Majde@helsingor.dk eller faglig koordinator Linda Lynge på tlf. 25 31 33 33 eller mail lilyng@helsingor.dk. Derudover finder du information på kommunens hjemmeside
www.helsingorkommune.dkAnsøgningsfristen er onsdag d.25.02.2026. Stillingen ønskes besat fra d.1.04.2026 eller snarest derefter
Ansættelsessamtalerne finder sted på Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør.
Ansættelsessamtaler finder som udgangspunkt sted d.27 og 28.02.2026
Ansøgningen sendes via e-rekruttering ved at trykke ¨send¨ herunder.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.