Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Vuggestuepædagog søges til Børnehuset Rosenkilden

”At skabe tryghed kræver nærvær, blik for det enkelte barn – og viljen til at se verden fra et børneperspektiv.”

Hvis dette børnesyn matcher din pædagogiske faglighed, glæder vi os til at høre fra dig.

Om jobbet
Vi søger en engageret pædagog til vores vuggestue, som med omsorg, faglighed og nysgerrighed skaber trygge og udviklende rammer for de yngste børn.
Du møder børnene i øjenhøjde – både bogstaveligt og pædagogisk – også når følelserne fylder, og hverdagen driller lidt. Du deltager aktivt i legen og ser den som et centralt pædagogisk redskab, hvor relationer, læring og trivsel vokser i takt med grin, gentagelser og fælles oplevelser.
Du har blik for de små, men vigtige øjeblikke i hverdagen og ved, at tryghed skabes gennem nærvær, genkendelige rutiner og tydelige voksne. Du kan balancere varme og humor med faglig tydelighed og tage ansvar, når rammer og grænser er nødvendige – også når verden pludselig vælter, fordi en sok sidder forkert.

Du arbejder inkluderende og har et anerkendende børnesyn, hvor alle børn føler sig set, hørt og taget alvorligt – uanset temperament og behov. Du støtter børnenes deltagelse i fællesskabet og følger dem nysgerrigt i deres udvikling.
Samarbejdet med forældrene er en naturlig del af dit arbejde. Du opbygger tillidsfulde relationer og kommunikerer åbent, professionelt og med varme – både i garderobens korte snakke og i de samtaler, der kræver lidt ekstra tid og opmærksomhed.

Vi tilbyder
En fantastisk arbejdsmulighed ude fra de timetal du ønsker og 2 tidlige dage om ugen.
En hverdag med fokus på nærvær, faste rutiner, leg og faglig refleksion.
Engagerede kollegaer, der deler både grin, sparring og pædagogiske overvejelser.
Gode muligheder for at sætte dit faglige præg på hverdagen og aktiviteterne.
Små børnegrupper med mulighed for opdeling inden for minimumsnormeringen.
En lille vuggestue med 26 børn og 8 voksne fordelt på 3 stuer.
Et tæt og positivt samarbejde med engagerede forældre.
En integreret institution hvor børnehaven og vuggestuen arbejder fælles om at skabe sammenhæng for både børn og forældre.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevant dokumentation samt CV, hvor du beskriver, hvorfor netop du er den rette kandidat til stillingen.
Ønsker du at besøge os, kan du kontakte Teamkoordinater Ann-Cathrine på tlf. nr. 49284221 eller Leder Annika Jensen 25311711
Ansættelsessamtaler vil ske løbende.
Ansøgningsfrist d.16.2.2026 
“Vi glæder os til at byde dig velkommen” marts eller efter aftalt opstarts dato.
Løn-og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.