Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Refleksion bag rattet? – SSA til dagvagt i Hornbæk

Vil du have muligheden for at køre nogle af Danmarks smukkeste SSA-ruter?

Om teamet
Hos os i Hornbæk møder du et arbejdsfællesskab med plads til både nyuddannede og erfarne. Du bliver en del af et tværfagligt team med engagerede kollegaer, kollegial omsorg og fokus på faglig udvikling. Som SSA får du mulighed for at bruge alle dine sygeplejefaglige kompetencer i tæt samarbejde med dine kollegaer. Hver morgen mødes alle faggrupper, hvor vi giver hinanden sparring i forhold til dagens opgaver.

Stillingen som SSA
Som social- og sundhedsassistent hos os får du en grundig og tryg opstart. Vi tilrettelægger et solidt introduktionsprogram, og du bliver tilknyttet en fast mentor – en erfaren og nærværende kollega, som står klar med støtte, sparring og faglig opbakning. Det er vigtigt for os, at du føler dig klædt godt på til opgaverne, og at du trygt kan udføre plejen hos borgerne med høj kvalitet.
Hos os bliver du en vigtig del af det tværfaglige samarbejde, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at bruge hele din faglighed. Vi prioriterer løbende kompetenceudvikling, så du kan vokse i rollen og udvikle dig inden for de områder, du brænder for.

Vi leder efter dig, der:

• sætter pris på den nære og meningsfulde borgerkontakt
• møder opgaverne med positivitet og faglig nysgerrighed
• arbejder omhyggeligt, omsorgsfuldt og med respekt for borgerens hjem
• trives i et samarbejdende miljø, men også kan tage selvstændige beslutninger
• er fleksibel, imødekommende og god til at skabe tillidsfulde relationer

Arbejdstid og vilkår
• Timeantal: 32–37 timer/ugen
• Mødetid: kl. 7.30–15.00
• Weekendvagt hver 2. eller 3. weekend
• Vi har både bil- og elcykelruter
• Du aflønnes efter overenskomst med FOA

Om hjemmeplejen
Hjemmeplejeenhed 3 er opdelt på tre lokationer.
Den samlede kommunale hjemmepleje består af ca. 400 medarbejdere – primært SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker. Vi betjener omkring 2000 borgere i alle aldre. Hjemmeplejen er organiseret i tre selvstændige enheder med hver sin hjemmeplejeleder og flere tværfaglige teams.

Find os også på Instagram: hjemmeplejen_helsingor_enhed_3

Arbejdstid og løn
• Ansøgningsfrist: 16.1.26
• Ansættelse: 1.3.2026 eller efter aftale
• Arbejdstiden er 37 timer/uge med mødetid kl. 7.30–15.00. Weekendvagt hver 3. weekend
• Du aflønnes efter overenskomst med FOA. Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest

Kontakt os, hvis du vil du vide mere:
Marie Abild Justesen, Distriktsleder, Enhed 3
Tlf. +45 41 86 92 80

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.