Helsingør Kommune søger to fysioterapeuter, der har lyst til at blive en del af et større og tværfagligt miljø bestående af både fysio- og ergoterapeuter.Med den nye ældrelov rykker genoptrænings- og rehabiliteringsopgaven nu endnu tættere ud i hjemmene. Vi har derfor brug for dygtige og engagerede terapeuter, der vil bidrage til en tværfaglig indsats, hvor målet er at forbedre eller vedligeholde borgernes funktionsniveau. Det gælder både efter hospitalsophold og ved faldende funktion uden forudgående indlæggelse.
Kommunen har allerede stor succes med målrettet genoptræning i hjemmet, kombineret med hverdagsrehabilitering i vores Udekørende Rehabiliteringsteam. Denne indsats bliver nu udvidet til også at omfatte hjemmeplejen, som fremover – i tråd med ældrelovens intentioner – skal levere genoptræning som en integreret del af de daglige ydelser. Derfor vokser vores team, og du får mulighed for at præge udviklingen fra starten. Du vil blive tilknyttet flere tværfaglige teams og have fast base i sundhedshuset, hvor du arbejder side om side med dygtige kollegaer.
Arbejdet består i at understøtte borgerens rehabiliterings- og genoptræningsbehov i deres eget hjem, hvor du bruger hjemmets rammer og omgivelser aktivt i træningen. En del af opgaven er også at koordinere, facilitere samt justere forløb, sammen med dine kollegaer i hjemmeplejen. Du vil have borgerforløb, hvor du følger borgeren tæt, og andre forløb, hvor du primært understøtter og tilpasser træningen på afstand på baggrund af kollegers observationer eller data fra digitalt assisteret træning. Fælles for det hele er, at vi understøtter borgerens egen mestring og tilrettelægger indsatser, der er så lidt indgribende som muligt. Du bliver en del af et fagligt miljø med rig mulighed for sparring og udvikling i hverdagen.
Vi søger dig, der:- Har lyst til at lære nyt, udvikle dig og bidrage til at forme nye arbejdsgange
- Trives i et tværfagligt samarbejde, men også kan arbejde selvstændigt
- Møder omgivelserne med engagement, nysgerrighed og åbenhed
Faglige kompetencer:- Erfaring med geriatrisk praksis, herunder funktionsevnevurderinger og træningsforløb til borgere med kompleksitet og multimorbiditet
- Kompetencer inden for neurologiske problemstillinger såsom apopleksi, Parkinson, neuropatier og demens
- Kendskab til træningsprincipper for balance, styrke, udholdenhed og mobilitet i borgerens hjem
- Erfaring med rehabiliterende praksis i tråd med ældrelovens fokus på egen mestring
- Evne til at planlægge, udføre og evaluere forløb med udgangspunkt i borgerens mål, fx SMART-mål
- Fortrolighed med velfærdsteknologi og relevante træningsredskaber
Tværfaglige kompetencer:- Erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper
- Evne til at understøtte hverdagsrehabilitering og kontinuitet i tæt samarbejde med hjemmeplejen
- Gode kommunikationsevner og evne til tydelig formidling af faglige vurderinger
Personlige kompetencer:- Selvstændighed og evnen til at træffe faglige beslutninger i borgerens hjem
- Overblik, struktur og ansvarlighed i en varieret arbejdsdag
- Evne til at skabe relationer og motivere borgere i deres eget miljø
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er 37 timer/uge.
Tillæg for funktionen.
Din ansøgning sendes via Signatur og skal indeholde uddannelsesbevis og CV.
Ansøgningsfrist: 14.12.25
Ansættelsesstart: 1.2.2026
Ansættelsessamtaler: uge 51, 17.12.25 og den 18.12.25
Du er meget velkommen til at kontakte os ved spørgsmål, eller at komme på besøg, hvis du gerne vil møde os, inden du søger.
Du kan kontakte Michelle Søe Boesen, Udviklingsterapeut, tlf.: 29 10 88 56
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.