Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

"Er du optaget af tidlig pædagogisk indsats og trygge overgange?"

Børnehuset Rosenkildens vuggestue søger en ny pædagogkollega på 30 timer!
Start d.1.12.2025 eller efter aftale.




"At skabe tryghed kræver tilstedeværelse, blik for det enkelte barn – og viljen til at sætte dig i det lille perspektiv."
Er dette en sætning der rammer din faglighed, vil vi ønske at du sender en ansøgning!

Om jobbet
Vi søger en pædagog, der:
Har en naturlig evne til at møde børnene i øjenhøjde – også når det hele bøvler.
Ikke er bange for at kaste sig ind i legen, uanset om det er med tusser, LEGO eller mudderkager (de er trods alt kun lidt beskidte).
Kan tage sig tid til det store i det små: et dybt blik i en sneglekasse, en ekstra krammer ved afleveringen eller et grin over dagens fjollede påfund.
Kan grine af sig selv, men også være den voksne, når det kræves – især når en treårig vil overbevise dig, om bukser virkelig er helt nødvendige i dag.
Der tør være dig selv og ser det som en gave at kunne skabe magiske øjeblikke med børnene – hvad enten det er at bygge verdens højeste tårn af puder eller hjælpe med at rede verdens mindste (og vigtigste) dukke fra en regnvejrsulykke.
Forstår vigtigheden af dagens rutiner – som når morgenens små snakke giver børnene en tryg start, eller når puttetid handler om at være nærværende og i nuet.
Formår at skabe et inkluderende miljø, hvor alle børn føler sig set, hørt og værdsat – uanset om de er generte, sprudlende eller har brug for lidt ekstra støtte til at finde deres plads i fællesskabet.
Skaber trygge og tillidsfulde relationer til forældrene og ser dem som en vigtig del af samarbejdet om børnenes trivsel.
Kan tage en hurtig snak i garderoben, lytte til små (og store) bekymringer og formidle med varme og professionalisme, så forældrene føler sig godt klædt på til at støtte deres børn.

Hvad vi tilbyder
Vi lover dig:
En hverdag fuld af små overraskelser – og en masse små hænder, der gerne vil hjælpe dig med det hele (eller i hvert fald halvdelen).
Kollegaer, der både griner højt og deler en faglig reflektion, når det hele går lidt stærkt.
Masser af muligheder for at sætte dit præg – om det er på aktivitetsplanen, legepladsen, dagligdagens rutiner eller den næste store skattejagt.
Et arbejdsmiljø, hvor der er plads til at være nærværende og i nuet – både med børn og kollegaer.
Et arbejdsmiljø med små børnegrupper med mange muligheder for at besøge kultur, strande og skov. Om så med tog, bus eller El ladcykler.
En normering med 26 børn og 8 voksne fordelt på 3 stuer.
Et samarbejde med engagerede forældre, der værdsætter en pædagog, der både kan snakke om dagens store eventyr og hjælpe med de små hverdagsspørgsmål. Og samtidig forstår, at et smil og en god dialog med forældrene gør hverdagen endnu bedre for alle.

Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til Børnehuset Rosenkilden, aje38@helsingor.dk – og fortæl os, hvorfor du er vores nye kollega.
Ønske om at besøge os, gøres via vores leder Annika Jensen på tlf. nr. 25311711.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Helsingør kommune indhenter straffeattest.

Ansøgningsfrist: 28.10.2025.

Vi glæder os til at møde dig !

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.