Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Barselsvikar til Hellebækskolen

Vi søger en barselsvikar i dansk og billedkunst til 2. årgang



Hellebækskolen søger pr. 13. november 2025 en dygtig dansklærer til vores lille indskolingsafdeling, der ligger i grønne omgivelser med nem adgang til skov og strand.

Stillingen indeholder primært dansk - og derudover timer i vores læringscenter, hvor du skal understøtte elevernes læsefærdigheder i indskolingen.
Du bliver en del af 2. klassernes årgangsteam, bestående af fire lærere, tre pædagoger og en ressourcepædagog.
Teamet samarbejder tæt for at skabe tryghed, trivsel og god undervisning for alle børn på årgangen.


Stillingen er en mulighed for at få foden inden for på kommunens skønneste indskoling og for at få et skema med en del LÆR-timer.

Fællesskab, faglighed og grøn profil
På Hellebækskolen lægger vi vægt på åbenhed og dialog, og vores værdigrundlag hviler på lige dele fællesskab og faglighed. Du bliver en del af en udviklingsorienteret skole, hvor teamsamarbejdet er i højsædet, og hvor vi arbejder målrettet med at skabe inkluderende og trygge læringsmiljøer.
At tænke grønt er ikke et fag eller en temauge hos os, men en integreret del af hverdagen for alle på skolen.
Hellebækskolen ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til
  • en skole, hvor ansvarlighed, fleksibilitet og dialog er nøgleord
  • en højtpræsterende skole med høje ambitioner for vores elevers trivsel og læring
  • en arbejdsplads, hvor en del af arbejdstiden kan placeres fleksibelt
  • en arbejdsplads, hvor vi forventer noget af hinanden – og vil noget sammen
  • en arbejdsplads med en uformel og humoristisk omgangstone i skønne omgivelser

Vi har 650 dejlige elever i 0.- 9. klasse fordelt på 2 matrikler, 80 engagerede og dygtige medarbejdere og en konstruktiv skolebestyrelse.

Vi søger en lærer,
  • for hvem en anerkendende tilgang er en selvfølge
  • der brænder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle
  • der får energi af det gode teamsamarbejde
  • der er læreruddannet og har undervisningskompetence i dansk, indskoling

Løn og ansættelsesforhold: Sker efter gældende overenskomst med DLF

Yderligere oplysninger:
  • henvendelse til daglig pædagogisk leder for indskolingen: Hanne von Bülow på tlf. 25311863
  • Skolens hjemmeside: www.hellebaekskolen.dk

Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning senest 20. oktober
Sidste ansættelsessamtaler finder sted mandag d. 28. oktober.

Ansøgning sendes via link på Helsingør Kommunes hjemmeside. Der indhentes Børne- og Offentlig straffeattest før ansættelse.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.