Skal du være Helsingør Kommunes nye GIS- og dataspecialist?Er du en haj til sammenstilling af data, taler du SQL- og python-sproget - og kan du få rå data til at shine på grafer og kort? Så er du helt sikkert den vi retter kikkerten efter.I BYLAB søger vi en GIS-kollega med stærke kompetencer indenfor databehandling og analyse.
Som GIS- og datamedarbejder i Geodata teamet har du en hverdag fyldt med data-opgaver fra det meste af kommunens fagområder. Med et overblik over de danske grundregistre forstår du at sammensætte data med kommunens egne fagdata til digitale kort og i BI-løsninger. Du forstår vigtigheden af en stabil datainfrastruktur mellem webservices, databaser og vores analyseplatforme (Spatial Suite webkort, QGIS og Power BI).
Arbejdet i Geodata teamet er alsidigt, hvor du til det ene møde diskuterer data til hjemmeplejen og det næste understøtter vejafdelingen med trafikanalyser. Du er derfor udadvendt, servicemindet og evner at sætte dataanalyserne i en faglig kontekst.
Dine arbejdsopgaverSammen med dine to Geodata-kollegaer, er du med til at vedligeholde og udbygge kommunens geodatabaser og sørger for at datainfrastrukturen er velsmurt. Du er i daglig dialog med Kommunens forskellige faggrupper for at omsætte deres ønsker og ideer til solide løsninger på webkort eller i desktop GIS. Med baggrund i deres behov og deres data, ser du nye løsninger og muligheder. Måske ser du en mulighed for at automatisere dataprocesser ved hjælp at et hurtigt python script?
En del af hverdagen består også at understøtte organisationen med support og undervisning i brugen af vores GIS-platforme samt vedligeholde egne registerdata.
Om digVi lægger vægt på, at du har gå-på-mod med en relevant videregående uddannelse og at du kan sætte tjek ved flere af nedenstående punkter.
- Føler dig hjemme en eller flere programmeringsmiljøer (Python, JavaScript, SQL, Power query)
- Kan jonglere med store datamængder både ind og ud af databaser
- Har kendskab til webservices, herunder WFS, WMS og Rest
- Har kendskab til Power BI, og Power Query
- Har en skarp analytisk sans og gode formidlingsevner
- Er initiativrig og god til at bidrage med kreative forslag til løsninger
Det er et plus hvis du også- Har erfaring med en eller flere GIS-platforme, herunder QGIS og Spatial Suite
- Har erfaring i at arbejde i en offentlig forvaltning
- Har andre talenter som vi kan have glæde af, f.eks. indenfor IOT, drone eller BI
Vi tilbyderEt spændende job med udfordringer i en god, travl og afvekslende hverdag på en arbejdsplads med gode arbejdsforhold og en uformel omgangstone. Du vil arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger med forskellige fagligheder på tværs af organisationen. Der er mulighed for hjemmearbejde.
Du bliver en vigtig del af Team Geodata, bestående af i alt tre kolleger med forskellig geofaglig baggrund, der har til huse i BYLAB i hjertet af Helsingør.
OrganisationBYLAB er en administrativ enhed, som omfatter et landzoneteam, et byudviklingsteam og et GIS-team. Vi er 12 kolleger, som holder til på rådhuset i det centrale Helsingør – oppe under taget med udsigt over byens spir og tage.
BYLAB er en del af Center for By, Land og Vand, som prioriterer samarbejde og dygtighed højt. Vi er en arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone, engagerede kolleger og et stærkt fagligt miljø med rig mulighed for udvikling både fagligt og personligt.
Helsingør Kommune rummer smukke landskaber, skove, righoldig natur og en varieret kystlinje - og selvfølgelig den velbevarede, autentiske og levende, historiske bykerne ud til Øresund.
Løn- og ansættelsesvilkårArbejdstiden er 37 timer pr. uge og vi har flextid. Du ansættes med udgangspunkt i gældende overenskomst efter aftale med din forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedet er Center for By, Land og Vand, der ligger i centrum af Helsingør bag Rådhuset på Stengade 59, 3000 Helsingør – et stenkast fra Helsingør Station.
Yderligere oplysninger Lyder jobbet spændende – og vil du gerne vide mere – så skal du ringe til GIS-specialist Anne Marie Findsen på 49 28 24 19 eller GIS-specialist Thomas Dau Rasmussen på 49 28 24 20 - eller til områdeleder Poul Hvidberg-Hansen på 21 34 65 52 .
AnsøgningsfristNår du sender din ansøgning, skal vi have den i hænde senest den 12. oktober 2025.
Du søger stillingen via Helsingør kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden
www.helsingor.dk via knappen ”Søg Jobbet”.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. oktober 2025, med opstart i jobbet mandag den 1. december 2025.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.