Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Bliv klimakoordinator i Helsingør Kommune

Prisen for håb er handling – og sammen gør vi en forskel!

I Helsingør Kommune har vi sat en ny og ambitiøs kurs: Klima og bæredygtighed er et fælles tværgående ansvar, der skal gennemsyre hele organisationens tænkning og handling. Det kræver en reel kulturforandring.

Vi er stolte af, at Helsingør Kommune var en af de første DK2020-kommuner og i 2024 blev hædret med den Europæiske Green Leaf Award – en anerkendelse af vores ambitiøse og vedholdende klimaindsats. Men vi er langt fra i mål.

Derfor søger vi nu en klimakoordinator, der har lyst til at gøre en forskel, brænder for forandring, og som kan skabe overblik og fremdrift i en kompleks klima- og bæredygtighedsindsats – både internt i organisationen og i dialogen med borgere, virksomheder, forsyningsselskaber og civilsamfund.

Om stillingen
Du bliver en del af Klimateamet i Center for By, Land og Vand. Ledelsen har truffet en klar beslutning om, at klima og bæredygtighed skal være en fælles, strategisk dagsorden i organisationen, og du får en nøglerolle i at føre den nye strategi ud i livet. Din første store opgave bliver at stå i spidsen for revisionen af Helsingør Kommunes Klima- og Bæredygtighedsplan – og sikre, at den både forankres bredt politisk og i organisationen, og skaber retning i det tværgående arbejde.

Du vil:
  • Koordinere udvikling og implementering af strategiske klima- og bæredygtighedsindsatser
  • Skabe struktur, fremdrift og følgeskab i komplekse opgaver og processer
  • Drive og facilitere samarbejdet med fagcentre, ledere og medarbejdere om handleplaner og effekt
  • Bidrage til politisk betjening med beslutningsoplæg og sagsfremstillinger
  • Opbygge, vedligeholde og facilitere netværk og samskabelse med borgere, erhverv, forsyninger, kulturliv og organisationer.

Klimaindsats med relationel kapacitet
I Helsingør Kommune skaber vi resultater gennem samarbejde. Du skal derfor kunne navigere i en organisation med mange fagligheder og være god til at opbygge relationer, understøtte netværk og engagere både kolleger og eksterne aktører. Vores tilgang bygger på relationel kapacitet – det mener vi alvorligt og betyder, at løsninger ofte skal findes i relationerne på tværs af organisationen, og ikke kun i den enkelte enhed eller center.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der er strategisk, samarbejdsstærk, handlekraftig og engageret i den grønne omstilling. Du har:
  • Et helhedsperspektiv og evne til at tænke og arbejde strategisk
  • Struktur og overblik – og kan håndtere mange parallelle opgaver
  • Erfaring med projekt- og forandringsledelse
  • Evne til at mobilisere, engagere og skabe følgeskab – både i og uden for organisationen
  • Stort gå-på-mod og smittende humør
  • Erfaring med kommunale processer og politisk betjening
  • Faglig indsigt i klima, bæredygtighed og klimaforandringer
  • Gode samarbejdsevner og evne til at bygge relationer og netværk
  • Gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt.
Din uddannelsesmæssige eller erfaringsmæssige baggrund kan komme flere steder fra. Det afgørende er, at du i videst muligt omfang besidder ovenstående kompetencer.

Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af Natur, Miljø og Klima – et fagligt stærkt og socialt velfungerende fællesskab med 25 dygtige og engagerede kolleger. Vi har højt til loftet, en uformel tone og et stort fælles ansvar for opgaverne. Og så er vi ambitiøse på både klimaets og arbejdsglædens vegne.

Vi arbejder for en bæredygtig fremtid – og vi mener det! Du får:
  • Mulighed for at præge klima- og bæredygtighedsindsatsen i en organisation, der har vilje og visioner.
  • En vigtig rolle i et ambitiøst udviklingsarbejde på tværs af hele kommunen.
  • Et stærkt fagligt fællesskab og gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • En fleksibel arbejdsplads med balance mellem opgaver, fritid og familie.
Klimateamet består for nuværende af en klimakoordinator, en varmeplanlægger og en student. Derudover arbejder vi på at få lov at styrke klimateamet med flere gode kræfter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling afhængigt af dine kvalifikationer. Arbejdsstedet er Center for By, Land og Vand, Sct. Anna Gade 5A, 3000 Helsingør.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst. Du bliver ansat i Center for By, Land og Vand med fysisk base på Rådhuset i Helsingør.

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde. Derudover arbejder vi aktivitetsbaseret i et fleksibelt kontormiljø uden faste pladser.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • Områdeleder Rasmus Bo Hansen på 49 28 24 31

Læs mere om Helsingør Kommune på www.helsingor.dk.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest d. 31. august 2025. Du søger stillingen via Helsingør Kommunes rekrutteringssystem på www.helsingor.dk via knappen ”Søg Jobbet”.

Vi forventer at holde samtaler i uge 37-39.

Er du nysgerrig på stillingen, eller har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.