Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Skolen ved Gurrevej søger en ny børnehaveklasseleder

Er du positiv med et anerkendende børnesyn og faglig dygtig? Er du tydelig og relationskompetent, og ønsker at samarbejde med en stor personalegruppe?

Vi er en folkeskole for elever fra 0.-5. klasse. Vi har en stor, velfungerende og dejlig SFO – som er en del af skolen, og som vi arbejder tæt sammen med. Skolen har mange stærke traditioner, og vi arbejder med temauger og co-teaching, og har et særligt fokus i forhold til bevægelse og leg.

Vi arbejder ud fra nøgleordene tydelighed, tryghed og tillid. Det gælder både i vores tilgang til eleverne og forældrene, men også i vores forventninger til hinanden. Vi vægter et ligeværdigt samarbejde, og udnytter hinandens ressourcer. Vi sætter lighedstegn mellem en god skole og en god arbejdsplads, hvor alle vores medarbejdere trives.

Vi har lyse og åbne undervisningsmiljøer, hvor vores mange fællesarealer bruges til udeundervisning og holddeling. Som børnehaveklasseleder indgår du i et tæt samarbejde med medhjælperen og med det øvrige børnehaveklasseleder-team. I børnehaveklasserne har vi systematiske læringsforløb i samarbejde med skolens dansk- og matematikvejleder, som indgår i et tæt samarbejde i undervisningen.

På Helsingør Skole opstarter vi til august et længere kursusforløb for børnehaveklasseledere og skolepædagoger om sampraktik og co-teaching.

Du bliver en del af en personalegruppe, hvor man hjælper og støtter hinanden i det daglige arbejde.

Vi arbejder tværfagligt, og giver mulighed for månedlige sparring med BUR. På skolen har vi et stærkt ressourceteam (PLC), der indgår i tæt samarbejde på de enkelte årgange.

Vi forventer, at du:
  • Er fleksibel og nysgerrig på nye arbejdsformer
  • Er rummelig, og samtidig kan sætte en tydelig ramme
  • Arbejder struktureret og gerne tager imod vejledning
  • Har øje for alle børns muligheder og potentialer
  • Samarbejder med vores store forældregruppe
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: https://www.helsingorskole.dk/. Stillingen er en fast stilling på 32 timer om ugen. En gang ugentlig møder man kl. 06:45 på skolens morgen SFO. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Er det dig, vi leder efter?
Hvis ja, så send din ansøgning senest mandag den 22. maj 2025 kl. 12. Vi afholder samtaler tirsdag den 27. maj i tidsrummet 10-12. Stillingen er med ansættelse 1. august 2025
Har du spørgsmål kan du ringe til leder for 0. årgang samt SFO Karina Madsen 2531 1171

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.