Vi kan tilbyde dig at blive en del af en kreativ, nysgerrig og engageret personalegruppe, hvor der er højt til loftet, og hvor vi hjælper og passer godt på alle. Vi har tillid til hinanden, og vi gør os umage med at lave en skole, hvor vi udvikler os og har det sjovt imens.Vores skole ligger skønt ved skov, strand og hav i hyggelige Hornbæk på nordkysten med stærk opbakning fra lokalmiljøet.
Vi søger 2 børnehaveklasseledere til vores børnehaveklasse, hvor vi får tre børnegrupper. Hver børnehaveklasseleder er primærvoksen i en gruppe, men vi har et fælles ansvar for alle børn på tværs af årgangen, og bryder jævnligt grupperne op for at skabe stærke relationer mellem alle børn og voksne. Begge stillinger er på 37 ugentlig timer. Den ene stilling er tidsbegrænset til skoleåret 25/26 og den anden stilling er en fastansættelse.
Vi forventer, at du er pædagoguddannet, og at du har en grundlæggende viden om børns udvikling og læringsforudsætninger med henblik på at kunne skabe legende og inkluderende læringsmiljøer.
Du har kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb i børnehaveklassen, der har særligt fokus på kreativitet, sproglig udvikling og leg.
Du har modet og lysten til at gå nye veje med børnehaveklassen, og ser det som en selvfølgelighed, at det er børnegruppen og de enkelte børns personligheder og behov, der styrer, hvordan vi arbejder med deres trivsel og udvikling, og det fællesskab de skal være en del af.
Du er bevidst om, at du og dine kolleger er børnenes første møde med skolelivet, og du tilbyder fleksible læringsmuligheder. Du ved, at leg og læring er hinandens forudsætninger, så børnene udvikler sig og trives, og du er med til at hjælpe dem trygt videre i deres skole og fritidsliv.
På Hornbæk Skole har vi et tæt og værdifuldt samarbejde med skolens SFO-pædagoger. Vi mødes fast i vores årgangsteams, hvor vi forbereder os sammen og planlægger den bedste dag for alle børn og voksne. Vi arbejder projektbaseret på alle årgangstrin, og samarbejder om at skabe et sammenhængende skole- og fritidsliv. Vi øver os i bruge co-teaching som metode for bla. at kunne anvende vores ressourcer optimalt.
Vi arbejder med et inkluderende og anerkendende læringssyn samt med at styrke de professionelles relationskompetence. Det understøtter vi blandt andet gennem en løsningsfokuseret tilgang (LØFT).
På Hornbæk Skole arbejder vi på at udvikle projektbaseret læring som gennemgående arbejdsform – også i børnehaveklassen. Det mener vi, skaber deltagelsesmuligheder for flere. Vi er allerede rigtig godt i gang, og du vil blive en del af denne spændende udvikling. Det sker i samarbejde med Katafonden, hvor vi er én ud af 10 LEAPS-skoler.
Du er meget velkommen til at ringe til leder af fase 1 (0.-4. årgang) Jeanette Scaglione på tlf. 2531 1684 for yderligere information og meget gerne om aftale om besøg på skolen.
Sidste ansøgningsfrist er søndag den 18. maj 2025.
Vi afholder samtaler onsdag den. 21. maj mellem 15.00 og 19.00 på Hornbæk Skole
Ansættelse er 1. august 2025.
Stillingerne er fuld tid og aflønnes efter overenskomsten med indplacering på relevant grundlønstrin. Hertil ydes eventuelt funktions- og kvalifikationsløn efter forhandling på grundlag af Helsingør Kommunes lønpolitik.
Helsingør Kommune kræver, at der indhentes en straffe- og børneattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og denne indgår i den samlede afsluttende vurdering.
Du skal sende din ansøgning via kommunens hjemmeside
https://www.helsingor.dk/om-kommunen/job-og-uddannelse/ledige-job/I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.