Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Specialpædagog søges

Ønsker du dig nye udfordringer i julegave?

Vil du være en del af et velfungerende arbejdsfælleskab med høj faglighed, god humor og stort egagement?
Himmelhuset søger 1 pædagog, på 35-37 timer med start d. 1. februar 2025

Himmelhuset er Helsingørs eneste §83 tilbud, som normeret til 30 børn – alle med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Der er 5 stuer med 6 børn og 4 voksne på hver stue. Størstedelen af børnene har en diagnose inden for autismespektret (ASF), og alle børn har sproglige og kommunikative udfordringer.
I Specialbørnehaven Himmelhuset bygger vi vores pædagogik og praksis på følgende værdier:
  • Vi udvikler det gode børneliv ud fra det enkelte barns potentialer.
  • Vi prioriterer et forældresamarbejde, der med gensidig tillid skaber retning for barnet og støtter familien.
  • Vi er sammen optaget af at højne hinandens faglighed, med en tillidsfuld feedback kultur og et højt tværfagligt fællesskab.
Du får en fantastisk arbejdsplads med:
  • En stærk Himmelhus ånd
  • Særligt fokus på anerkendende pædagogik og tilgang.
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter et højt fagligt niveau.
  • Kontinuerlig supervision af ekstern supervisor.
  • Et unikt arbejdsfællesskab med stor indflydelse på den pædagogiske hverdag.
  • Tværfagligt samarbejde – med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Gode fysiske rammer både ude og inde
  • Tid til andet arbejde
  • Mulighed for at arbejde i helt små børnegrupper
  • Mulighed for selv at bestemme over dine egne ferie uger. Modsat de almene institutioner i Helsingør kommune, har Himmelhuset ikke fx lukkeuger i sommerferien.
Himmelhusets åbningstid er 7.00-16.30.
Vi har personalemøde og stuemøder uden for den fastlagte arbejdstid. Du skal derfor på beregne møder ca. 1 gang hver 14 dag i tidsrummet mellem 15.00-19.30.

Vi søger en pædagog, der:
  • har specialpædagogisk erfaring og faglige ambitioner
  • har viden og kendskab til specialpædagogiske værktøjer som Boardmaker, PECS TEACCH og andre former for kommunikation
  • er robust, tydelig og kan skabe et roligt miljø omkring børnene
  • kan have fokus på både det enkelte barn og den samlede børnegruppe i tilrettelæggelsen af dagligdagen
  • kan og vil bidrage til og se værdien i et stærkt arbejdsfællesskab
  • kan formulere sig skriftligt, da der er en del skriftlige opgaver omkring det enkelte barn
  • trives på en arbejdsplads med struktur
  • kan se værdien i tværfagligt samarbejde
  • kan og vil indgå fleksibelt i det daglige samarbejde og i tilrettelæggelsen af hverdagen på stuen og i hele huset
  • kan indgå i et tillidsfuldt forældrepartnerskab og se forældrene, som vigtige medspillere i barnets udvikling og dagligdag

Der vil være mulighed for rundvisning efter nytår
Tilmelding kan ske til Anette Schnell på sms eller opkald, på tlf. nr.: 27409050.
Har du spørgsmål, kan leder Anette Schnell kontaktes på tlf. nr.: 2740 9050

Der afholdes samtaler løbende efter nytår

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.